SAS ændrer regler og gebyrer for billetændringer

Foto: SAS

Det kan være en bekostelig affære at ændre sine flybilletter, hvis man ikke har købt en fleksibel billet. Nu ændrer SAS på både regler og gebyrstørrelsen på flyvninger indenfor Skandinavien og Europa.

Hidtil har man skullet betale et gebyr per ændring i hver retning man ønsker at ændre. Dvs. havde man en returbillet og ønskede at ændre både ud- og hjemrejsen, så har man skullet betale gebyret to gange.

Det ændrer SAS nu med nye reglerne for ændringer.

Fremover skal man kun betale ændringsgebyr én gang pr. billet man ønsker at ændre. Det bliver altså muligt at lave mere end én ændring på billetten, men kun betale ændringsgebyr én gang.

Til gengæld hæver SAS gebyret en smule på flere billettyper. For billetter på Go Smart og Plus Smart vil gebyret fremover stige fra kr. 600,- til kr 650,- pr. ændring. Gebyret for Go Light forbliver uændret på kr. 700,-

Gebyret for ændringer af billetter vil altså fremover være:

Kortrute – Go Smart: 650DKK/650NOK/650SEK/70EUR
Kortrute – Go Light: 700DKK/700NOK/700SEK/80EUR
Kortrute – Plus Smart: 650DKK/650NOK/650SEK/70EUR

For fleksible Plus-billetter er der fortsat ikke gebyr for ændringer.

Som du kan se ovenfor, så er det altså betydeligt dyrere for danskerne at ændre en billet end det er for nordmænd og svenskere. Omregner man gebyrerne fra norske og svenske kroner til danske kroner, så betaler svenskerne altså kun lidt over 450 danske kroner for en ændring på Go Smart, mens nordmændene slipper med 500 danske kroner. Kunder i øvrige europæiske lande slipper med hvad der svarer til 525 danske kroner.

De nye regler og gebyrer træder i kraft fra 29. maj 2019.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here