Salget af rejser i efterårsferien boomer

Noget tyder på, at der skal tankes tiltrængt sol og varme, inden vinterens kulde og mørke. Apollo oplever lige nu massiv efterspørgsel efter rejser sydpå i skolernes efterårsferie i uge 42. 80 pct. af alle rejserne ud af Billund i efterårsferien er allerede solgt, mens der fra København er 30% af rejserne tilbage. Salget går således markant hurtigere end tidligere år – og alt peger mod, at ”udsolgt-skiltet” snart må hænges i døren.

Er tanken at efterårsferien skal tilbringes sydpå med familiehygge og tomatsalat på Kreta eller en dukkert i havet på Mallorca, vil det nok være en god idé at komme til tasterne inden længe.

Oven på en vægelsindet dansk sommer med få ægte sommerdage, har udlængslen nemlig tilsyneladende ramt danskerne hårdt. Apollo kan således melde om markant salg af charterrejser i efterårsferien i uge 42.

Med rundt regnet halvanden måned til efterårsferiens start, er syv ud af ti rejser i uge 42 allerede solgt. Fra Billund er det otte ud af ti rejser, der er købt og betalt, mens der mere eller mindre kun er rejser til Kreta, Mallorca samt Dubai tilbage på hylden med afrejse fra København.

”Sidste år ved denne tid var knap halvdelen af rejserne i skolernes efterårsferie solgt. I år går det meget stærkt – også meget stærkere end forventet,” fortæller Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Solsikre efterårsrejser hitter
Efterspørgslen på ferier breder sig godt ud over de forskellige destinationer. Men bl.a. har mange valgt Kreta samt Dubai som efterårsferiedestination.

Apollo forventer således at sende intet mindre end 1.500 danskere afsted til Kreta i uge 42 alene.

”Kreta er vores største destination i uge 42, og vi har hele otte flyafgange fra København, Billund og Aalborg i uge 42. Desuden har vi satset på solsikre Dubai, hvor vores nye Apollo Mondo Family Resort i Fujairah, som åbner i uge 42, tilsyneladende allerede har taget vores gæster med storm,” lyder det fra Glenn Bisgaard.

Selvom charterferierne i disse dage går som varmt brød, er der stadig nogle rejser i efterårsferien tilbage. Fra Billund gælder det bl.a. rejser til Parga og Sivota i Grækenland, mens der fra Aalborg bl.a. stadig er mulighed for rejser til Tenerife.

Hvis du ikke kan finde de rejser du ønsker hos charterselskaberne, så kan det være en rigtig god løsning at sammensætte rejsen selv.

Det kan du f.eks. gøre ved at finde flybilletter på Viviro.com eller direkte hos flyselskaber hos f.eks. SAS eller Lufthansa. Du kan også finde billetter på Flybillet.dk

Mangler du hotel, så er Hotelopia.dk en god mulighed for at finde billige overnatninger.

 

Husk også at tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du ikke går glip af de gode tilbud, som være eksperter finder. Vi udsender en ugentlig email, så du kan være sikker på at se alle de bedste tilbud.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her:

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here