I dag kl. 9.35 var SK7032 planlagt til at afgå fra gate B8 i Københavns Lufthavn. På skærmen i gaten stod der “Unknown Schengen” og passagererne vidste ikke hvor rejsen gik til da de gik ombord på flyet. I gaten blev det oplyst at den endelige destination ville blive oplyst undervejs på flyrejsen.
Allerede tidligt fredag morgen kunne man dog på Flightradar24 se at flynummer SK7032 skulle gå fra København til Athen. Når et flyselskab forbereder flyveplaner, så vil denne hjemmeside nemlig ofte fange disse og poste den i deres database.
Om informationerne på Flightradar24 var rigtige eller om det er lykkedes SAS af “snyde” nysgerrige afslører vi lidt længere nede i artiklen.
Kort efter afgang stod destinationen dog stadig til at være Athen.
Stor efterspørgsel
Passagererne, som deltog i denne rejse havde deltaget i en lodtrækning om at få lov at købe en bonusrejse på turen. Og netop at betale med EuroBonus-point var den eneste måde man kunne få plads på rejsen. Interessen havde været og mere end 6.000 EuroBonus-medlemmer havde tilmeldt sig i håbet om at få lov at betale for en plads.
Det er naturligvis svært at planlægge sine øvrige rejseplaner når man ikke kender destinationen. Derfor havde SAS også tilbudt hotel til en rimelig pris for deltagerne.
Og netop fordi hotellet også var booket via SAS, så var det muligt at checke sin bagage ind på flyet – helt frem til hotellet – ja faktisk blev det lovet at kufferterne vil blive leveret på værelset, så man slipper for at hente dem efter landing på destinationen.
I god tid inden afgang var der festivitas i gaten i København. Bl.a. blev der serveret forfriskninger ligesom en SAS ansat agerede DJ.
SAS har tydeligvis smidt mange ressourcer i denne afgang. Omkring 25 SAS ansatte var mødt op med gaten og der blev tilbudt smoothies og kager til alle passagerer.
Ombord på flyet ventede en goodie bag til alle passagerer.
Ombord på flyet melder SAS om at der også vil være en DJ til at underholde passagererne undervejs.
Goodie bag’en indeholdt bl.a. et bagage tag.
Vel ombord på flyet blev passagererne budt velkommen af kaptajnen, som afslørede at selv han først havde fået destinationen at vide så sent, som i går.
Han afslørede dog stadig ikke mere om hvor turen gik til inden afgang – udover at det ville blive afsløret undervejs på turen.
For ikke at give passagererne mulighed for at “snyde”, som han sagde, så havde de slået wifi fra på flyet, så passagererne ikke kunne følge deres egen afgang på f.eks. Flightradar24.
Også menuen ombord var opgraderet betragteligt i forhold til hvad SAS normalt serverer.
Her ser du screenshot af menuen:
Mon ikke vi kommer til at se mange flere billeder fra turen. SAS beder ihvertfald passagererne om at acceptere at de kan medvirke på billeder.
Hvor går turen?
Meget tyder på at turen faktisk går til Athen, som vi kunne afsløre tidligere på dagen.
SK7032, som er “Destination Unknown” var opsat på samme rutetid, som SAS planlagte ruteafgang til Athen – som har flynummer SK777. Kigger man på Flightradar24, så er begge disse flyvninger planlagt med flyet EI-SIA – en 6 år gammel Airbus A320neo fra SAS irske flyselskab, SAS Connect.
Men SK777 er aldrig lettet og står stadig opført i systemerne med samme fyindivid som lettede som SK7032.
Samme flyindivid er opsat til at flyve den regulære ruteflyvning tilbage fra Athen til København, som SK778.
Vi ønsker de 180 passagerer, som var heldige at få plads et godt ophold i Athen.
Opdateret lig efter landing i Athen med disse billeder: