Point Bargains med SAS EuroBonus: Spar 40% på udvalgte bonusrejser

SAS Boeing 737

Så er SAS igen klar med de såkaldte “Point Bargains”, hvor du kan bestille bonusrejser til ekstra lave priser. Lige nu kan du bestille til 4 udvalgte destinationer med 40% rabat, men vi viser dig et trick til at flyve SAS Plus og kun betale for SAS Go, så rabatten bliver endnu større.

Hvis du gerne vil bruge dine bonuspoint på en rejse i Europa over sommeren, så har du nu gode muligheder for at få fingre i flybilletter med hele 40% rabat. Men har du FlyPremium via SAS mastercard, så kan du spare endnu mere.

Frem til 24. april 2018 kan du bestille bonusrejser til Paris, London, Bruxelles og Geneve med SAS (og forbindelser med Widerøe) på både SAS Go og SAS Plus med 40% rabat.

Dvs. at en tur/retur rejse i SAS Go kun koster dig 18.000 point pr. person mens en rejse i SAS Plus koster 30.000 point.

Børn under 12 år får yderligere 50% rabat på disse priser.

Hertil kommer naturligvis skatter og afgifter, som du selv skal betale i kontanter.

Spar endnu mere

Men du kan faktisk spare endnu mere på disse bonusrejser, hvis du har et SAS Mastercard Premium med Fly Premium. Har du optjent point nok via dette kort, så du kan flyve SAS Plus og kun betale for SAS Go, så kan denne kampagne også udnyttes på denne kampagne. SAS skriver godt nok i vilkårene at Point Bargains ikke kan kombineres med andre kampagner, men i praksis er det muligt at bestille SAS Plus og kun betale de 18.000 EuroBonus-point for en returrejse.

Har du mulighed for FlyPremium, så kan du altså nøjes med at betale 18.000 point for en rejse der normalt koster 50.000 point.

Testbooking på SAS Plus i kombination med FlyPremium. Her bliver prisen kun 18.000 point tur/retur.

Du kan rejse i perioden fra 1. juni til 31. august 2018 på denne kampagne, så der er gode muligheder for at arrangere en sommerferie med god pointrabat.

Husk at bestille senest 27. april 2018

Du bestiller ved at logge ind på SAS siderne og søger på pointrejser.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here