Nye regler for rejser til eller via Dubai

Foto: Dubai Airport

Luftfarten er ganske langsomt ved at åbne op igen rundt om i verden, men der kan stadig være mange rejserestriktioner for passagererne at forholde sig til. I Dubai har de netop ændret reglerne, så alle rejsende snart skal medbringe en negativ Corona-test for at kunne rejse til eller via Dubai.

Indtil 1. august 2020, så er det udelukkende passagerer som rejser fra udvalgte lande, som der har været krav om skal medbringe en negativ Corona-test for at få lov at rejse til Dubai.

Disse lande er: Afghanistan, Bangladesh, Egypten, Indien, Iran, Nigeria, Parkistan, Philippinerne, Rusland, Sudan, Tanzania og USA.

Efter 1. august 2020, så vil det dog være påkrævet at alle passagerer skal kunne fremvise en negativ Corona-test – uanset hvilket land de rejser fra. Dette gælder også passagerer, som bare er i transit i Dubai. Kan man ikke fremvise en negativ test, så vil man ikke blive accepteret på flyvningen. Testen må maksimalt være 96 timer gammel. Børn under 12 år er dog undtaget fra denne regel.

Samtidigt skal alle passagerer – også dem som er i transit – udfylde en helbredserklæring, som du finder på dette link.

Vær opmærksom på at der i visse lande er krav om hvilke laboratorier, som kan lave en test som godkendes i Dubai. For de skandinaviske lande er der ikke specifikke krav om hvem der skal lave testen, men i visse lande kan du ikke vælge selv. Du kan se listen over krav til testen på dette link.

Læs også: Emirates dækker dine omkostninger til Corona-behandling, hvis du bliver smittet på rejsen

Også krav om test på returrejsen

Skal du rejse hjem fra Dubai, så er der ligeledes krav om at du skal kunne fremvise en negativ Corona-test, som er maksimalt 96 timer gammel.

Risiko for karantæne

Du kan også blive bedt om at tage en ekstra test ved ankomst til Dubai. Tager du denne test, så skal du isolere dig på dit hotel eller i dit hjem indtil svaret foreligger. Er testen positiv, så vil du blive krævet at gå i karantæne og følge sundhedsmyndighedernes regler samt downloade myndighedernes Covid-19 app.

Er Dubai din endelige destinationer, så skal du desuden underskrive en erklæring om at du vil isolere dig hvis du er smittet, downloade deres tracking-app og følge myndighedernes anbefalinger.

Du kan læse de detaljerede regler for indrejse eller transit i Dubai på dette link.

Det danske Udenrigsministeries rejsevejledning fraråder stadig alle ikke-nødvendige rejser til De Forenede Arabiske Emirater.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here