Nu kan du købe et ledigt sæde ved siden af dig hos SAS

Den nye kabine i SAS Airbus A320neo. Foto: Flemming Poulsen

SAS har i et par uger testet muligheden for at tilbyde et ekstra ledigt sæde ved siden af dig. Nu har vi priserne på dette produkt.

Siden 16. oktober 2020 har SAS tilbudt et såkaldt “Guaranteed Extra Seat”, så du kan få lidt mere plads ombord.

Denne mulighed testes nu på udvalgte afgange og ruter i løbet af november måned. Så følg med når du checker ind online for at se om det er en mulighed på din flyvning. Ifølge vores oplysninger, så planlægger SAS at denne service skal introduceres mere bredt i slutningen af november måned.

Ifølge FinalCall.travels oplysninger, så vil priserne på denne service være som følger og være tilgængelig på SAS Go og Plus på kortruter samt på SAS Go på langruter:

Indenrigs: 199DKK/NOK/SEK
Alle andre kortruter: 299DKK/NOK/SEK
Asien: 799DKK/NOK/SEK

Såvidt vi erfarer vil mulighed for at bestille et ledigt så på ruter til USA blive introduceret på et senere tidspunkt.

Som du kan se på priserne ovenfor, så er denne service noget billigere for svenske og norske kunder end den er for danske – p.g.a. kursforskellen. F.eks. vil en svensker på en europa-rute kun betale hvad der svarer til 215 danske kroner, mens en nordmand slipper med kun 203 danske kroner. Danske kunder må betale kr. 299,- for samme produkt.

Dette garanterede ekstra sæde er ikke muligt at bestille, hvis du bruger SAS Travel Pass. Rejser du på bonuspoint, så vil det koste det dobbelte antal point som normalt.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here