Nu kan du forberede hvilke film du vil se hjemmefra når du flyver med Emirates

Emirates har længe været kendt som et af de flyselskaber, der tilbyder det klart bedste underholdningssystem ombord. Men med ny funktion i deres app, så bliver det endnu bedre.

Emirates har et af de klart bedste underholdningssystemer i luften. Med mere end 4.000 titler i deres ICE-system, som de kalder det, er der ikke mange flyselskaber som når dem bare til sokkerholderne. ICE indeholder over 1.000 film, mange box-sets med tv-serier og titusinder musiknumre, podcasts og spil.

Nu har flyselskabet så introduceret en ny funktion, så passagererne i – ro og mag – kan gennemgå de mange muligheder hjemmefra og forberede deres playliste samt udvælge hvilke film og tv-serier de vil se ombord.

Man laver ganske enkelt sin playliste i Emirates app’en og forbinder den så til sin skærm når man er ombord.

Grafik: Emirates

P.t. er denne mulighed tilgængelig på over 100 af selskabets Boeing 777 fly og vil løbende blive rullet ud på hele flåden – inklusiv Airbus A380, som benyttes på ruten fra København.

Emirates tilbyder underholdning på hele 44 sprog og hver måned bliver der tilføjet over 100 nye film til repertoiret.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here