Sådan er massagetilbudet i den nye SAS lounge i Oslo

Massør og medeier i Soleus, Katrin Schulze med en tilfreds kunde på bænken

Da vi for et stykke tid siden lavede vores test af den nye SAS lounge i Oslo, så fik vi ikke tjekket massagetilbudet da der var optaget mens vi var der. På opfordring fra vores læsere har vi nu undersøgt hvad dette tilbud består af.

Inderst inde i den nye SAS Lounge – lige før man kommer ind i fitnesscentret – der holder massageafdelingen til. Denne drives af firmaet Soleus under navnet “SAS Wellness by Soleus”. Firmaet Soleus driver også en klinik i Oslo ligesom de også er store på virksomhedsmassage i Oslo.

Baggrunden for massagetilbudet

“Soleus arbejder kontinuerligt med at udvikle sig – både fagligt og gennem nye koncepter. Det at finde nye brugsområder for massage, enkeltstående eller som et komplimenterende tilbud er en spændende udfordring” siger indehaver Kristina Lindström til FinalCall.travel

“Personligt har jeg længe ønsket mig et massagetilbud på Oslo Lufthavn og at dømme ud fra interessen, så har jeg ikke været alene om det”

Det viste sig at tiden var moden for det da SAS også havde idéer om et wellnesstilbud i forbindelse med deres satsnings med at skabe en “next generation lounge” for kunderne. Samarbejdet udviklede sig over et års tid og resulterede i “SAS Wellness by Soleus”

“Det har været en utroligt spændende process og meget lærerigt at arbejde så tæt med en stor virksomhed som SAS. Det at de virkeligt lytter til kundernes behov skaber mange nye muligheder og er en af grundene til at vi er her i dag” siger Lindström.

“Soleus er taknemmelige for tilliden og ser på dette samarbejde som en stor mulighed for at styrke vores position og udvide vores markedsområde. Vi er glade for muligheden for at skabe en ny arena for massage og gøre det mere tilgængeligt – også for dem som er på rejse” afslutter hun

Følgende behandlinger tilbydes:
Siddende massage (udføres siddende med tøj på)
15 min – 280 NOK

Klassisk massage (på bænk, med olie)
30 min – 540 NOK
45 min – 760 NOK
60 min – 920 NOK
Klienten bestemmer selv, i samråd med massøren hvad der skal være fokus på. Mulige områder som kan masseres er hovedbund, ansigt, bryst, nakke, skuldre, arme, hænder, ryg, baller, lår, lægge og fødder.
Frem til 15. oktober gives der 20% rabat på alle behandlinger som et åbningstilbud.
Betaling sker med kreditkort eller kontanter til Soleus efter behandlingen. Du må have adgang til loungen via din flybillet eller statuskort for at kunne købe massagen.

Derudover findes der også et lille udvalg af forskellige produkter til salg. Det er nogle få – men nøje udvalgte – kropsplejeprodukter fra den prisvindende Maria Åkerberg.

Her finder du bl.a. shampoo, shower gel, balsam, lotion, læbepomade, håndcreme m.v.

Der findes ligeledes et lille gavesortiment og varmere fra TerribleTwins. Disse er økologiske og designet og produceret i Sverige. De kan varmes i ovn/mikroovn eller køles i fryseren. Du kan også få et lille kort til at lægge ved gaven.
Åbningstiderne er alle dage mellem 11.00 og 19.00
Booking:
Massagetimer bestilles via SAS-appen. Bestillinger kan tidligst gøres 22 timer før afgang når check-in er tilgængelig i appen. Man må være checket ind via appen for at have adgang til at bestille tid, og man må som nævnt ovenfor også have adgang til loungen.
Forhåndsbestillinger udenfor ordinær åbningstid er tilgængelige på forespørgsel. For mere info eller for at sende en forespørgsel, så kan du tage kontakt via Soleus hjemmeside eller via email på: post@soleus.no.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here