Marriott og Starwood sammenlægger bonusprogrammer

St. Regis Doha. Foto: Starwood

De to hotelkæder Marriott og Starwood har nu fået endelig godkendelse til at blive sammenlagt. Det betyder også at arbejdet med at sammenlægge deres bonusprogrammer er gået igang. Se her hvordan du skal gøre.

Du kan allerede nu “linke” dine konti hos de to hotelkæder – og så vil du få matched din status fra den kæde, hvor du p.t. har højest status.

Faktisk er der tale om tre og ikke to bonusprogrammer, som nu bliver sammenlagt:

– Marriott Rewards
– Starwood Preferred Guests (SPG)
– The Ritz-Calrton Rewards

Du kan som nævnt få matched din status fra det program, som du har højest status i idag.

Her kan du se hvordan de forskellige niveauer matches:

skaermbillede-2016-09-26-kl-12-56-19

Du kan også overføre point i mellem de forskellige programmer. Dog ikke 1 til 1.

Point hos Marriott Rewards og The Ritz-Carlton Rewards veksles 3 til 1 når du overfører til SPG. 3.000 point giver dig altså 1.000 point hos SPG.

Muligheden for både at status matche og overføre point mellem programmerne giver dig også større fleksibilitet i den kommende tid. Nu har du pludseligt mulighed for at modtage dine statusgoder på mange flere hoteller – og ikke mindst at booke bonusovernatninger på alle hoteller i de tre kæder.

Planen er at de tre programmer skal fortsætte hver for sig i en periode endnu. Det forventes først at programmerne sammenlægges i tidligst 2018.

Det vil altså ikke være muligt at bruge sin Marriott Rewards status hos Starwood eller omvendt, men ved at status matche i mellem programmerne kan du alligevel få goder hos den anden kæde. Ligeledes vil det heller ikke være muligt at optjene point fra Starwood-hoteller til din Marriott konto, men du vil have mulighed for at overføre point imellem de to konti.

Du kan læse meget mere om mulighederne for status match og pointoverførsel på dette link.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here