Fra december måned blev den kriseramte flytype, Boeing 737MAX, igen godkendt af myndighederne. Nu begynder flere flyselskaber at give flytypen comeback.
Det var i marts 2019 at alle fly af typen Boeing 737MAX fik flyveforbud i hele verden. Vejen tilbage til at få godkendelse blev betydeligt længere end hvad både Boeing og flyselskaberne havde regnet med. I hele 20 måneder har denne flytype stået stille på jorden – over hele verden.
Men nu har både EU’s og USA’s luftfartsmyndigheder givet klarsignal for trafikstart for Boeings 737MAX igen.
Det brasilianske flyselskab, GOL, som har 7 fly af typen – var det første flyselskab i verden til at genoptage kommercielle flyvninger med denne flytype. Den første flyvning gik fra Sao Paulos internatinale lufthavn (GRU) til Porto Alegre (POA).
Herefter har flere forskellige flyselskaber startet indfasningen af flytypen i deres trafikprogrammer igen.
For tiden har følgende flyselskaber enten allerede sat flyet i drift eller planlægger at gøre det indenfor meget kort tid. Det skriver luftfartshjemmesiden AviationVoice.
Her kan du se oversigten over flyselskab og hvilke datoer de starter flyvninger med Boeing 737MAX:
- GOL (Brasilien): 9. december 2020
- Aeromexico (Mexiko): 18. december 2020
- American Airlines (U.S.): 29. december 2020
- Copa Airlines (Panama): 29. december 2020
- United Airlines (U.S.): 11. februar 2021
- Southwest Airlines (USA): marts 2021
- Singapore Airlines/Silk Air (Singapore): Ingen oplysninger, men den 31. december 2020 fik selskabet fly tilbage fra opbevaring i Alice Springs Storage, hvilket kan signalere at de snart kommer til at genoptage trafikken.
- Air Canada, ingen oplysninger om dato
- China Southern Airlines, ingen oplysninger om dato
- Norwegian, ingen oplysninger om dato
Canada har for nyligt meddelt at de har godkendt Boeing 737MAX for kommerciel trafik igen. Civil Aviation Admibnistration of China (CAAC) har endnu ikke meldt noget ud om deres godkendelse.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.