Kommentar: Piloterne og SAS burde tage ansvar og komme ud af sandkassen

SAS fly ensomt på jorden i lufthavnen. Foto: SAS

I dag er alle SAS‘s mange og trofaste kunder ramt af strejke og masseaflysninger for fjerde dag i træk. Også i morgen er hovedparten af SAS afgangene aflyst og det ser umiddelbart ikke ud til at at der er bedring på kort sigt. Passagererne er fanget i en helt unødvendig magtkamp mellem piloter og SAS ledelse. En magtkamp som ingen vindere får – tværtimod, så taber alle stort. 

Lad mig understrege med det samme, at denne klumme ikke handler om hvem som “har ret” blandt piloterne og ledelsen i SAS. Jeg er ganske overbevist om at sandheden nok ligger ret meget midt i mellem de partsudlægninger vi hører i pressen, som fra begge sider af skyttegraven bærer præg af at få den anden part til at se skidt ud – og til tider en del overdrivelse.

Denne klumme er derimod en kritik af at, hvad der burde være, voksne og ansvarlige mennesker ikke kan finde en løsning uden at tage både passagerer, øvrige ansatte og aktionærer som gidsler. Begge parter spiller ganske enkelt et farligt og dumdristigt spil for andres penge.

Nu ved vi jo ikke om der har været uofficiel kontakt mellem parterne siden forhandlingerne brød ned natten mellem torsdag og fredag, men officielt er der nu gået fire dage uden parterne har mødtes for at finde en løsning. I medierne siger begge parter at “modstanderen” bare kan ringe, men ingen tager initiativ og lader bare endnu flere passagerer få forstyrret deres rejser.

Ja jeg ved godt det er den “Skandinaviske model” og man har “ret til at strejke”. Men det ændrer altså ikke på, at det er hundredetusindvis af privatperson og virksomheder, som er med til at betale ved at få ødelagt deres rejseplaner. Familieferier bliver aflyst, vigtige forretningsmøder må udsættes og firmaers medarbejdere er strandet rundt om i verden i stedet for at være produktive. Øvrige medarbejdere i SAS må kigge på, at firmaets økonomi bliver udhulet og må nok indstille sig på endnu flere fremtidige sparerunder for at indhente det tabte igen.

Sagens kerne

Det er lidt uklart præcist hvad som er sagens kerne. SAS forsøger at fokusere på at piloterne kommer med ublu lønkrav, mens piloterne siger de bare gerne vil have bedre mulighed for at have indflydelse på deres fridage samt få deres skema i bedre tid. Efter strejken har brudt ud, så læser vi udtalelser i medierne fra SAS om at de gerne vil være med til at gøre work/life-balancen bedre for piloterne og piloterne siger, at strejken ikke handler om løn.

Hvis det rent faktisk stemte, så kan man jo godt undre sig over hvorfor strejken ikke bliver afblæst og parterne mødes for at finde en løsning. Så vi må nok konkludere, at der stadig er mere til historien end parterne forsøger at fremlægge i medierne.

Nogle af de stridspunkter, som vi ikke har hørt så meget om i medierne, men som iflg. vores kilder også er til diskussion er andelen af flyvninger, som SAS kan outsource til partnere og datterselskaber med lavere omkostninger. Der skulle også være strid om piloternes senioritetsliste, som bestemmer hvem der kan flyve hvilke flytyper og hvem som står på spring til forfremmelser. Sidstnævnte betyder f.eks. idag, at det sagtens kan være norske eller svenske piloter, som får jobbet med at flyve langruter fra København – selvom man også har kvalificerede folk i København, som man ikke behøver at flyve passivt på job.

Forhandlingerne i forligsinstitutionen er pålagt tavshedspligt, så vi ved rent faktisk ikke med sikkerhed hvad sagens kerne er, men ovenstående er nok ikke langt fra virkeligheden.

Kom ud af sandkassen

Som passager og aktionær, så kan man ikke andet end se undrende til og observere hvad der – udefra – ligner to fraktioner af børnehavebørn – med armene over kors og nedadvendte mundvige – i hver sin ende af sandkassen.

I rusen af stædighed, så lader det til at ingen har regnet ud, at der intet godt kommer ud af denne strejke. SAS har allerede tabt et trecifret millionbeløb – et beløb der vokser eksplosivt time for time. Det kræver altså ikke den store regnemestereksamen, at kunne regne ud, at de penge skal tjenes ind igen på et tidspunkt. Noget som både piloter og øvrige ansatte – uden tvivl – kommer til at bidrage til på den ene eller anden måde.

Luftfarten har været under stor forandring

Der er ingen tvivl om at de ansatte i luftfarten – og specielt i SAS – har været igennem mange turbulente år og har set utallige forringelser af både arbejdsvilkår og løn. Sådan har branchen udviklet sig og det kan man mene om hvad man vil, men det er nu engang et faktum, som man må forholde sig til. Det betyder også at, hvis et flyselskab vil være konkurrencedygtigt idag, så må de holde omkostningerne nede. Det er ikke et isoleret problem hos SAS, men for hele branchen.

“De Gyldne tider” med skyhøje lønninger, enorme pensioner og begrænset arbejdstid er ganske enkelt noget der hører fortiden til. Det er mange år siden de sluttede.

I dag flyver alle – både piloter og kabineansatte – stort set efter myndighedskrav – uanset hvilket flyselskab de er ansat i. Ingen har gyldne arbejdstidsregler længere.

Jeg tror de fleste 8-til-16-ansatte ville blive overraskede over hvordan et skema for en pilot eller kabineansat ser ud. Op til 47,5 timer om ugen kan de arbejde i dag. Noget der kan forlænges til op til 60 timer ved forsinkelser. Desuden er det helt normalt at møde på job kl. 5 om morgenen og først have fri omkring midnat flere dage senere – ligesom de oftest er væk hjemmefra i 3-5 dage ad gangen. Alt indenfor de 47,5 timer giver ingen overtidsbetaling – ej heller ekstra tillæg for at arbejde i weekender eller på helligdage, mens resten af samfundet har fri.

Dertil kommer så alle de timer, som de kan opholde sig på hoteller rundt om i verden, hvilket ikke regnes som arbejdstid. Det kan altså blive ganske mange timer væk hjemmefra hver uge. Så skal man yderligere huske på, at det ofte kan være svært at få ferie med familien fordi feriesæsonerne også er luftfartens højsæson, hvor de behøver så mange som muligt til at flyve flyene når kunderne vil på ferie.

Prøv at foreslå de arbejdstider til de fleste andre brancher i Skandinavien og se hvad der sker?

Jeg misunder på ingen måde de flyvendes arbejdstider, men det er nu en gang et vilkår i en branche, som opererer døgnet rundt, året rundt – og det ved alle som tager et job i den branche også. Når det er sagt, så er der jo også mange andre erhverv, som kræver man arbejder skiftende tider, så selvom branchen er speciel, så er det ikke unikt.

Burde kunne skemalægge bedre

Når man, som SAS, har ansatte med så specielle arbejdsskemaer, så burde man også gå meget langt for at gøre det så overskueligt som overhovedet muligt, hvornår de skal arbejde. Som det er for mange idag, så får de deres arbejdsskema for den kommende måned d. 16. i måneden før. Altså kun to uger før arbejdsplanen træder i kraft. Enhver kan nok regne ud, at det kan være meget problematisk at deltage i familiearrangementer, børnenes fødselsdage eller skolearrangementer.

SAS planlægger flyafgangene og sælger billetter til passagererne et helt år i forvejen – og derfor burde det heller ikke være nogen større udfordring, at kunne give de ansatte besked om hvilke dage de skulle arbejde i lidt bedre tid. At man ikke allerede har løst dette for længe siden – uden at skulle i konflikt giver ingen mening. Det må handle om manglende vilje eller evne.

Enhver leder ved, at man får bedre og mere loyale medarbejdere, hvis de også trives derhjemme med familien, så at det overhovedet er et punkt til forhandling kan undre en udenforstående. Både SAS og piloterne burde vinde på at ændre dette til det bedre.

Lønniveauet

Jeg har egentligt ikke den store holdning til hvor meget en pilot skal tjene. Det må markedsvilkårene sørge for at finde et niveau på. Men når man samtidigt ser flere flyselskaber omkring os gå konkurs, Norwegian piloter gå ned i løn for at redde selskabet fra økonomisk ruin og det svenske flyselskab, BRA, komme med opsigelsesvarsel til over 350 medarbejdere, så kan det (påståede) krav om 13 procents lønstigning virke noget højtragende og ude af proportioner.

Ja, jeg ved godt piloterne har givet meget gennem årene, men det har alle ansatte i luftfarten – og branchen har ændret sig. I virkeligheden er der nok tale om at de i “de gyldne dage” har fået for meget og er blevet justeret til et mere realistisk niveau.

Hvis SAS siger ja til store lønstigninger til piloterne, så vil de helt sikkert også blive mødt med krav om lignende fra alle andre grupper af ansatte, som også har givet rigtigt meget i tidligere sparerunder – det er piloterne altså ikke alene om. Og man skal huske på at der er en grund til at SAS var ved at miste livet i 2012 – og det var netop alt for høje omkostninger. En situation, som vel næppe hverken SAS, aktionærerne eller de ansatte ønsker at stå i igen.

Find en løsning nu

Nu må det være på tide at komme ud af sandkassen og til forhandlingsbordet. Det nytter ikke noget at begge parter opfører sig som fornærmede børn. For hvert minut der går i denne konflikt, så skader det både SAS, ansatte, passagerer og aktionærer. Der er ganske enkelt ingen vindere ved at sætte flyene på jorden.

Det burde sige sig selv, at SAS kan vinde på at få mere tilfredse medarbejdere med et gladere familieliv. Det har de fleste andre virksomheder fundet ud af. Det burde også sige sig selv, at piloterne ikke kan komme med skyhøje lønkrav, som ligger langt fra det øvrige faggrupper har fået.

Det burde også være muligt at finde et kompromis på hvor stor en andel af produktonen SAS kan outsource til partnere og billigere datterselskaber – med en hvis jobsikkerhed i hovedselskabet til følge. Outsourcing koster måske umiddelbart lidt jobs i Skandinavien, men realiteten er nok nærmere, at man kan flyve ruter, som ikke er rentable med Skandinavisk personale. Noget der også gavner trafikken på de ruter SAS selv flyver.

At det koster ekstra for flyselskabet, at flyve piloter som passagerer til en anden base end de er ansat ved – for at gå på job – siger også sig selv. Det er et af de levn fra fortiden, som måske kan blive den sværeste nød at knække i forhandlingerne. Men ikke desto mindre, så bør det være muligt at finde en løsning på det.

Den pågående konflikt gavner ihvertfald ingen – ikke engang piloterne selv og slet ikke deres kolleger, passagerer, arbejdsgiver eller aktionærer.

Så nu må det være på tide at begge parter kommer tilbage til forhandlingsbordet og ud af sandkassen.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

 

 

 

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here