British Airways har åbnet ny Club Lounge i New York JFK

Foto: British Airways

British Airways har netop åbnet dørene til den længe ventede – og nye – Club Lounge i New York’s JFK lufthavn. Den nye Flagship Lounge vil dagligt åbne dørene for hundreder af rejsende på de 12 dagelige afgange mellem New York og London.

Åbningen af den nye Club Lounge i JFK – følger renoveringen af British Airways nye First Class Lounge, som åbnede sidste år og opgraderingen af de offentlige områder omkring check-in og gaterne, som skal gøre oplevelsen bedre for rejsende med selskabet fra New York. Den totale investering i forbedringerne i New York løber op i svimlende 50 mio. pund.

Den over 2.000 kvadratmeter store Club Lounge vil byde på nye siddeområder, arbejdsstationer og områder for underholdning samt et genåbnet Spa område fra Elemis Spa, som tilbyder en række behandlinger til de rejsende.

Foto: British Airways

For at kunderne på Club World kan udnytte tiden ombord bedst muligt for at hvile, så tilbyder Club Lounge muligheden for at indtage et godt måltid inden flyvningen. Her kan de rejsende vælge forskellige retter fra et menukort i brasserie-stil ligesom der også vil være småretter tilgængelige fra en buffet.

Foto: British Airways

Quaich Baren vil være bemandet af erfarne bartendere, som blander cocktails og drinks af forskellig art, som f.eks. Broadway Copper Cup lavet med Copper Dog whisky, orange bitter og bær.

En ny tilføjelse vil være BrewDog mikrobryg, som får sin egen bar. BrewDog som ligeledes har lavet en specialøl, som serveres ombord på flyene og vil være tilgængelig fra 1. maj 2019.

Carolina Martinoli, British Airways’ Director of Brand and Customer Experience siger:

“Hver detalje er nøje designet og vi har lavet plads til at møde vores kunder’s ønsker. Uanset om de ønsker at slappe af og få et godt måltid eller nyde en specialøl og se de seneste nyheder”

Foto: British Airways

Dette er den tredje lounge, som får British Airways nye design – efter Rom og Aberdeen, som åbnede sidste år.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here