Verdens længste non-stop flyrute går fra Singapore til New York. Vi har været med på den lange flyrejse og nu kan du se hvordan det opleves ombord.
Skribenten var inviteret af Singapore Airlines. Alle meninger er skribentens egne og FinalCall.travel er ikke blevet betalt for at bringe denne artikel.
Som den første ombord på flyet, så står jeg der alene og mærker duften af ny bil. Jeg står der helt selv midt i den store Business Class kabine og det slår mig hvor stor og rummelig den er. Jeg står der i midten af den spritnye Airbus A350-900URL og i nogle sekunder kan jeg forestille mig hvordan det er at have sit helt eget fly.
Men så begynder resten af passagererne at trænge sig forbi mig og jeg vækkes fra min drøm om at flyve private jet. Jeg står stadig der midt i den enorme Business Class kabine. Jeg bliver stående så længe jeg kan – for jeg ved at jeg kommer til at sidde ned de kommende 17-18 timer.
Det er lige efter midnat i Changi lufthavnen i Singapore og der er en halv time til verdens længste non-stop flyrute letter med retning mod Newark lige udenfor New York.
Da jeg synker ned i sædet på 26K fortæller kaptajnen at vi snart skal lette og flyve de 16.567 kilometer fra Singapore til Newark. Det er en skræmmende fornemmelse hvor langt det egentligt er.
For at forstå præcist hvor langt der egentligt er, så tænk på at kaptajnen inden hver afgang stilles for at kunne vælge flere ruter. Enten kan han flyve i østlig retning over Stillehavet og Nordamerika, vestlig retning over Asien, Europa og Atlanterhavet eller den direkte vej over Nordpolen. Alt afhænger af hvordan vindene i luftrummet er den pågældende dag.
I dag går turen over Stillehavet – op mod Alaska og siden ned over Nordamerika – for 17 timer senere at lande i New York.
Singapore Airlines startede i oktober igen sin “nygamle” direkte rute til New York – efter fem års pause. Nu fem år senere er næste generation fly kommet og i dag flyves strækningen med en Airbus A350-900 Ultra Long Range.
“Sammenlignet med tidligere, så kommer vi nu til at flyve med et nydesignet to-motorers fly, som er bygget af kulfiber, som både er lettere og mere brændstofbesparende” fortæller flyselskabets PR-chef Nicholas Ionides.
Flyet ser præcist ud som en helt normal Airbus A350-900, men brændstoftankene er blevet modificeret, så denne ULR-version kan indeholde mere brændstof og dermed kan klare 17.900 kilometer helt uden at tanke. Det svarer til at flyve mellem København og Stockholm 33 gange – på en tank.
Interiørmæssigt adskiller flyet sig dog en hel del fra den normale udgave. ULR’en har bare to klasser ombord. 67 stole på Business Class og 94 på Premium Economy Class. Her findes der ikke Economy Class sæder.
Lidt nysgerrigt spørger jeg inden flyet letter og får at vide, at på denne afgang er der pakket cirka 100 liter vin og champagne, 100 liter øl, sodavand og kokosvand, 40 liter juice og omkring 100 liter vand.
Og nu sidder jeg altså her i min lænestol med et lille glas velsmagende bobler.
Jeg bemærker stolen jeg sidder i. Den er virkelig gigantisk bred og Singapore Airlines har igen – ifølge mig – klaret at levere en af markedets absolut bedste Business Class stole. Ja, jeg savner stadig at stolen kan laves til en seng ved at trykke på en knap – uden at man må stige ud af den og folde ryglænet forover, men den utroligt rummelige siddeplads opvejes let af dette.
Det er dog på servicen at de virkeligt slår de fleste konkurrenter. Proaktiv og personlig service – jeg føler mig næsten som en kongelig – hvis det nu skulle være noget at stræbe efter – her i min lille Business Class verden.
Ikke lang tid efter vi er kommet i luften, så kommer også den første drink. G&T som sædvanligt. Lidt skuffet som sædvanligt.
Jeg ved at det for de aller fleste er en helt okay G&T og jeg ved at jeg i dette tilfælde er helt utroligt forkælet når det gælder at drikke G&T, men jeg forstår ikke at det skal være så svært at få mixet en god G&T på et fly. Jeg har igennem de seneste fem år lavet en højst uvidenskabelig test af G&T-udvalget på flyselskabernes Business og First Class – og kun to gange har de været gode. Og da fik jeg lov at blande den selv og fik et ekstra glas med is.
Nok om det. G&T’en var okay og inden jeg vidste af det, så stod maden på bordet.
Singapore Airlines har på denne flyvning valgt en lidt enklere middagsservering direkte efter afgang. Den store servering laver de cirka halvvejs i flyvningen i stedet. Som det tredje måltid – og dermed morgenmad – kan du selv vælge at bestille mad fra menuen.
Som sædvanligt er maden på Singapore Airlines Business Class strålende. Jeg har testet den over ti gange de seneste to år og jeg er faktisk aldrig blevet skuffet. Specielt ikke hvis jeg vælger “Book the Cook”, hvor man kan vælge mellem et større udvalg af retter.
Min kalvefilet er virkelig god, men halvvejs igennem maden falder jeg dog i søvn – naturligvis med en bid mad i munden og lidt savl på hagen. Så nogen rapport om desserten ken jeg desværre ikke komme med, men mit kollaps midt i middagen er en rigtig god anmeldelse af stolen – for jeg vågner ikke de næste 9 timer.
Jeg har altså en stol, som bliver til en seng, et skønt tæppe og en fyldig pude – men alligevel lykkedes det mig at falde i søvn siddende i en ostereje-lignende stilling – på tværs i den store stol.
Da jeg endeligt vågnede, så havde vi fløjet i ti af de 17 timer og jeg havde knapt nået at blinke.
Nu var det så tid til næste måltid. Denne gang en grillet bøf med kartofler. En magisk ostetallerken, lidt portvin og en dessertbuffet er fra en anden verden. Den krævede også en cappucino til.
Og vips – så var jeg lysvågen. På trods af at lysene igen blev slukket og natten bare fortsatte var jeg helt frisk. Jeg tager min laptop frem og forsøger at arbejde lidt. Da jeg gik ombord på flyet troede jeg at denne flyvning skulle vare en evighed og nu er der bare nogle få timer igen. Lidt stresset kigger jeg misundeligt på naboen på den anden side af gangen, som snorker stille i sin seng.
Og der – et sted over Alaska – opgiver jeg tankerne om at sove. Jeg slipper sovestressen og tænker på det italienske ordsprog, som hedder ”Il dolce far niente” – kunsten at gøre ingenting.
Det er så sandt. I vores stressede og konstant opkoblede liv er det en vigtig lektie at lære. Mit internet var udløbet for længe siden og jeg havde set både Ocean’s 8 og den nye Mamma Mia på underholdningssystemet. Så de sidste timer lukkede jeg min laptop og slukkede tv-skærmen foran mig mens jeg åbnede gardinet i vinduet og kiggede på stjernerne i den nordamerikanske nat.
16 timer og 58 minutter efter vi lettede fra Changi i Singapore, så landede vi i Newark. Og – tro det eller lad være – men jeg ønskede mig faktisk at denne flyvning varede et par timer længere.
Så havde jeg nemlig nået at lave lidt mere ingenting.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.
