KLM vil samle luftfarten om bæredygtighed

Foto: KLM

Luftfartsindustrien har p.t. stor fokus på bæredygtighed, klimapåvirkning og miljø. Ikke mindst p.g.a. pres fra forbrugere og myndigheder. Nu vil KLM samle branchen i arbejdet for mere bæredygtige flyrejser.

Stort set alle flyselskaber skriver gerne jævnlige pressemeddelelser om hvor meget de gør for klimaet og miljøet. Uanset om det er at fjerne plastik ombord, spare på brændstoffet eller tvinge passagererne til at deltage i veganeruger, så er det et arbejde som flyselskaberne oftest gør hver for sig – og ikke i samlet flok.

Det vil KLM gerne lave om på og inviterer nu de øvrige flyselskaber til at deltage i projektet “Fly Responsibly”, hvor det er meningen at man skal dele erfaringer, lære af hinanden og inspirere til et øget samarbejde.

Iflg. KLM, så er luftfarten et vigtigt transportmiddel og vil fortsat være det i fremtiden. Men luftfarten må blive mere bæredygtig siger flyselskabet.

“Fly Responsibly” skal være en platform hvor branchen kan samles, inspireres og dele kundskab. Platformen bygges i første omgang op med erfaringer fra KLM.

“KLM er blevet rangeret som et af verdens mest bæredygtige flyselskaber 14 år i træk. Vi er involveret i etableringen af et biobrændstofanlæg i Holland og vi ser på mulighederne for at gøre det samme i Sverige. Vores vidensbank om hvordan branchen kan blive mere bæredygtig er stor, men vi ved at mange andre også sidder med meget viden. Skal vi få overgangen til at gå hurtigere, så må vi turde at samarbejde” siger Paul Terstegge, direktør for KLM i Norden.

Som en del af “Fly Responsibly” åbner KLM sit klimakompensationsprogram CO2ZERO for at andre flyselskaber og interessenter skal kunne deltage helt uden ekstra omkostninger eller krav til KLM-branding.

“Bæredygtig udvikling indenfor luftfarten er ikke noget som kan gøres alene. Det påvirker alle og der sker bare reelle fremskridt, hvis man trækker i samme retning. Derfor inviterer vi alle andre til deltage i CO2ZERO via Fly Responsibly og til at blive partnere i vores biobrændstofprogram” siger Pieter Elbers, administrerende direktør i KLM.

Læs mere om “Fly Responsibly” på dette link

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here