Nu kan du ringe fra din mobiltelefon ombord hos SAS

Det har længe været muligt at komme på internettet ombord på SAS langruteflyene – selvom det til tider kan være en langsommelig oplevelse. Men nu bliver det også muligt at bruge helt almindelig 3G på din mobiltelefon ombord.

Udover at kunne bruge WiFi ombord på langruteflyene, så tilbyder SAS nu også at du kan foretage helt almindelige telefonsamtaler og sende sms’er fra din mobiltelefon. Dog skal du være ekstremt opmærksom på prisen, da denne opkræves via din mobiloperatør – og kan variere meget. Her er altså ikke tale om at du frit kan sende sms’er eller ringe – blot fordi du har et abonnement som inkluderer dette derhjemme. Ofte er priserne for at bruge mobiltelefon på fly og skibe ekstremt høje.

sas3gBruger du derimod flyets WiFi til at sende iMessage, Skype eller lignende beskeder, så koster det ikke ekstra. WiFi ombord på SAS langrutefly er gratis for passagerer som rejser på Business Class, SAS Plus eller er EuroBonus Gold- eller Diamond-medlemmer. Alle øvrige passagerer skal betale et gebyr for at komme på internettet. P.t. kr. 119,- for en langruteflyvning.

Bruger du den nye 3G mulighed, så kommer det til at koste dig ekstra – uanset hvilken klasse du rejser på eller hvilket medlemsniveau du har.

SAS har også for nyligt afsløret, at de snart vil indføre WiFi på alle kortrutefly, som har betydeligt større kapacitet end hidtil.

Læs mere om at bruge din mobiltelefon ombord hos SAS på dette link

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here