Ingen branche som luftfarten gør livet så svært for sig selv

Københavns Lufthavn i maj 2020. I dag er der ofte lange køer. Foto: Morten Vassing

Kommentar: Passagererne sukker efter at rejse igen og luftfarten burde skovle penge ind denne sommer og have alle fly de kan opdrive i luften. Men sådan er situationen desværre langt fra. Benspænd efter benspænd præger stadig branchen – og mange af disse benspænd kommer fra branchen selv.

Efter en langstrakt pandemi og med kunder, som igen står i kø (bogstaveligt talt) for at komme ud at rejse igen, så burde alle virksomheder med relation til luftfarten løbe rundt med hænderne langt over hovedet. I teorien burde pengene rulle ind og alle tilgængelige fly være i luften med glade passagerer. Men sådan er virkeligheden langt fra. Hvorfor gør luftfarten altid livet så surt for sig selv?

Køerne er uendeligt lange i sikkerhedskontrollerne i mange lufthavne, flyafgange bliver aflyst p.g.a. manglende personale, strejker truer mange steder i Europa, loungerne er overfyldte og mange passagerer oplever aflysninger og ombookinger i stort omfang. Samtidigt betaler de rekordhøje priser for flybilletterne denne sommer. Men hvorfor er det egentligt sådan. Kan det virkeligt komme bag på branchen, at passagererne gerne vil rejse igen efter at have været hjemme i over to år?

Lad os tage en ting ad gangen – for der er forskellige årsager til mange af problemerne selvom nogle af dem dog hænger tæt sammen.

Rekordlange køer i sikkerhedskontrollerne

Her i Skandinavien har vi flere steder set ekstremt lange køer i sikkerhedskontrollerne – med Stockholm Arlanda som den pinlige rekordholder på dette område. I Stockholm venter passagererne uden adgang til Fast Track i timevis for at komme ind i lufthavnen og i flere tilfælde har politiet været sat ind for at forhindre flere folk i at komme til lufthavnen.

Skulle tro det var et uland

Havde man ikke vidst bedre, så ville man have troet at de mange billeder af de ultralange køer stammede fra et uland, hvor infrastrukturen sejlede, men det er er faktisk fra Stockholm.

Selvom Sverige ikke er et uland, så må vi dog stadig konkludere at – i hvertfald dele af – infrastrukturen sejler i landet. At Swedavia, som er det statsejede driftselskab og ansvarlig for lufthavnene – har udvist en sådan mangel på rettidig omhu er rystende og pinagtig. Det burde ganske enkelt rulle hoveder blandt de ansvarlige.

Mangler personale

Swedavia skylder på mangel på personale og lange ventetider på at få sikkerhedsgodkendt nye ansatte. Det er i hvertfald deres officielle undskyldning for de kaotiske tilstande.

Det er naturligvis også delvist rigtigt, men de kan ikke løbe fra ansvaret for at de ganske enkelt har handlet for sent når ender i sådan et kaos for passagererne og flyselskaberne. Det er og bliver Swedavias ansvar at lufthavnene fungerer smidigt. Længere er den ikke.

Det er nemlig ikke bare passagererne, som risikerer at få ferien ødelagt og skal møde frem til lufthavnen mange timer før afgang. Det er også flyselskaberne, som ender med store problemer, forsinkelser og mange ekstra omkostninger fordi lufthavnen ikke er sin opgave voksen. Problemer og omkostninger, som den kriseramte branche slet ikke behøver på nuværende tidspunkt.

Også problemer andre steder

Også i Københavns Lufthavn, Amsterdam og flere andre steder i Tyskland og Europa har vi set ekstremt lange køer i mange perioder – og selvom problemet her ikke er helt så ekstremt som i Stockholm, så er det slemt nok. Her skal vi desuden tage i betragtning at den rigtige højsæson slet ikke er startet endnu.

Det største problem for passagererne er at de ikke ved om der er lange køer når de skal rejse og derfor er alle nødt til at komme i god tid for at være på den sikre side. Det sætter et ekstremt stort pres på lufthavnenes yderligere faciliteter – helt unødigt.

Det burde virkeligt ikke være svært for lufthavnene at forudse antallet af passagerer på et givent tidspunkt. Al den info har flyselskaberne og passagererne booker ofte længe inden afgang.

Ikke udvist rettidig omhu

Hvordan kan disse lufthavne virkeligt blive overraskede over at der nu igen kommer kunder i butikken? Hvordan kan de virkeligt blive overraskede over at der nu er lang ventetid på at få sikkerhedsgodkendt nye medarbejdere?

Nye EU-regler har været kendt længe

Specielt udstedelse af ID-kort til lufthavnene er et stort problem. Fra 1. januar i år blev trådte nye EU regler nemlig i kraft, som krævede et dybere baggrundstjek af medarbejdere og det blev politiet som skulle udstede disse kort.

Men alle har altså vidst at det var på vej siden 2019. Og alle der har bare en smule erfaring med myndigheder burde vide, at så stiger sagsbehandlingstiden også. Specielt når der sker ændringer i procedurer.

Naturligvis burde politiet have været bedre forberedt, så disse ventetider ikke opstår. De har ligeledes fejlet. Men lufthavnene og alle andre i luftfarten burde også have været forberedt på at myndighederne ikke lever op til deres opgave. Det har vi ligesom set mange gange tidligere.

Med andre ord, så er operatørerne i luftfarten kommet for sent i gang med at ansætte de folk de får brug for og har ikke udvist rettidig omhu. De skubber dog ansvaret fra sig.

Aflyste flyafgange

De fleste flyselskaber har ligeledes aflyst et stort antal flyafgange over sommeren. Bl.a. fordi de også mangler personale.

Her kan de igen skyde skylden på sig selv. De er ganske enkelt også kommet for sent i gang med at genansætte. Også flyselskaberne burde have forudset at det tager tid at rekruttere og få sikkerhedsgodkendt nye medarbejdere.

At flyselskaberne så samtidigt er røget ind i store kapacitetsproblemer i lufthavnene fordi de også har sovet i timen gør bare situationen endnu værre og set i bakspejlet er det måske meget godt at et stort antal afgange ikke gennemføres, så problemet med kilometerlange køer ikke bliver endnu værre.

Strejker truer sommerferien

Ikke nok med at passagererne skal leve med timelange køer og ombookinger p.g.a. kapacitetsproblemer, så hviler der nu også en trussel over mange europæiske rejsende, som kan risikere at få ferien ødelagt af varslede strejker. Vi har allerede i foråret set ulovlige strejker blandt bagagefolkene i Kastrup, som skabte kaos og pådrog arbejdsgiverne store ekstraomkostninger. Alene truslen om strejker giver store tab til flyselskaberne da mange kunder bliver usikre og bestiller flybilletter med andre selskaber.

Virker tonedøvt

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over detaljerne i uenighederne mellem ansatte i branchen og arbejdsgiverne. Alt vi hører er alene partsindlæg, hvor mange påstande tydeligvis er stærkt overdrevet eller taget ud af kontekst.

Men set udefra, så kan det altså virke ret så tonedøvt at true med strejker – og dermed skræmme kunderne væk – når hele branchen er økonomisk i knæ – og kæmper for overlevelse – efter verdenshistoriens største krise i branchen.

Specielt når disse strejketrusler ligger i sommerperioden, hvor størstedelen af branchens indtægter ligger. Historisk set er det om sommeren flyselskaberne tjener de penge, som de mister resten af året.

Jeg forstår også godt at der ikke er meget sympati at hente hos passagererne, som har ventet i flere år for at komme ud og rejse igen og som måske selv har oplevet at miste jobbet eller fået forringede arbejdsvilkår samtidig med at de oplever en historisk høj inflation og ser deres opsparing blive udvandet.

Man kan virkeligt komme i tvivl om alvoren og virkeligheden er gået op for de strejkehungrende ansatte i branchen.

Kombination af mange udfordringer

Man kan altså ikke entydigt pege på hvem som er årsag til den kaos som luftfarten – igen – har skabt for sig selv. Men man kan undre sig over at man – efter to års pause – ikke har brugt tiden på at være velforberedt og klar til at byde passagererne velkommende tilbage – med fuld fokus på at levere et godt og smidigt produkt. Det virker næsten som om hele branchen er blevet overraskede over at de igen har kunder.

Som udenforstående ser det ud til at rigtigt mange i branchen har snorksovet i timen. Det burde virkeligt ikke komme bag på nogen at passagererne nu vender tilbage og at det kræver mere mandskab og ikke mindst ro i egne rækker, så peronalet stiller op og passer deres arbejde.

At medarbejdergrupper i branchen varsler strejker, så snart flyene er i luften igen – efter en historisk krise – virker på mig virkelighedsfjernt. Jeg benægter ikke at de kan have nogle pointer i, at de er presset på vilkår og løn, men verden har altså ændret sig. Det er ikke en udfordring der er isoleret til luftfarten. Faktum er at verden ændrer sig – det gør luftfarten og ansættelsesvilkårene også. Det er forøvrigt ikke den første branche det sker for. Førsteprioriteten burde være at selskaberne overlever krisen – så kan man efterfølgende kigge på vilkårene. Men uden virksomheder – ingen jobs at forhandle om.

Det kan man naturligvis synes er en ærgerlig udvikling, men når man arbejder i en international branche, så må man tilpasse sig hvad internationale konkurrenter gør – ellers har man ikke noget job længere når virksomheden krakker.

Skyder sig selv i begge fødder

Det er desværre ikke første gang vi ser at det er branchen selv, som gør livet svært. Men at problemerne er så ekstreme når man har haft to år til at forberede en genstart må simpelthen betyde at nogen har sovet i timen. Det er ganske enkelt ikke godt nok.

Kunderne er der og er villige til at betale mere end nogensinde for flybilletterne – så kan man simpelthen ikke være bekendt at behandle dem så respektløst og skabe så stor en usikkerhed omkring de rejser, som kunder har set frem til så længe.

Igen skyder branchen sig selv i begge fødder samtidigt. Man skulle næsten tro at den branche forsøger at føre det så svært for sig selv som muligt.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here