Icelandair introduserer nye Boeing 737MAX på norske ruter

Det er allerede år siden Icelandair bestilte nye fly fra Boeing. De har jo ellers længe været kendt for at flyve med Boeing 757, som et af meget få europæiske flyselskaber. Men nu er de snart klar til at tage imod splinternye fly fra Boeing. Vi snakker om næste generations Boeing 737, som har fået “MAX” til efternavn. 

Som vi skrev om allerede i maj, så har Icelandair bestilt 16 nye Boeing 737MAX fly, som skal leveres fra starten af 2018 og fremover. Af disse 16 er 12 fly af typen Boeing 737MAX8 med plads til 153 passagerer – og fire fly af den lidt større variant 737MAX9, som har plads til 172 passagerer.

Foreløbigt er der ikke meldt noget ud om at flyene skal overtage produktionen fra selskabets 26 Boeing 757 og 4 767-fly, men i stedet udvide flåden. Når det er sagt, så ved vi jo at flyene i den nuværende flåde begynder at komme op i årene og ikke kommer til at flyve for evigt. Men om selskabet inden da bestiller flere MAX-fly eller finder andre flytyper må tiden vise.

Men nu har Icelandair annonceret at de fra maj 2018 vil introducere denne flytype på ruterne mellem vestlandet i Norge og Island.

Ruterne vil se sådan ud:
Fra 1. maj vil man se denne flytype på ruten Keflavik – Bergen – Stavanger – Keflavik med 2 ugentlige rundturer, henholdsvis på tirsdage og søndage. Rutetiderne bliver som følger:

Rute FI338
Fra Keflavik kl 0800
Ank Bergen kl 1215
Avg Bergen kl 1300
Ank Stavanger kl 1340
Avg Stavanger kl 1435
Ank Keflavik kl 1500.

Fra 2. juni vil 3 af 4 ugentlige afgange på ruten Keflavik – Bergen – Trondheim – Keflavik blive opereret med den nye Boeing 737MAX8. Dette gælder dagene onsdag, torsdag og lørdag. Ruten på mandage vil blive opereret med en Boeing 757. Rutetiderne blive som følger:

Rute FI338
Fra Keflavik kl 0800
Ank Bergen kl 1215
Avg Bergen kl 1300
Ank Trondheim kl 1405
Avg Trondheim kl 1445
Ank Keflavik kl 1525.

Ruterne til Oslo, København og Stockholm vil foreløbigt fortsætte med Boeing 757-200 fly.

Her kan du se en video om Icelandairs nye Boeing 737MAX:

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here