Lufthansa med Economy Light på langruter – og kampagne med priser fra kr. 1.985,- t/r

Nu melder endnu et flyselskab sig i kampen om at tilbyde ekstremt billige flybilletter til USA. Denne gang er det Lufthansa, som tilbyder billetter fra Danmark til USA fra under kr. 2.000,- t/r, men vær opmærksom – for der er en lille faldgrube.

Vi har igennem lang tid skrevet om at flere og flere flyselskaber vil komme til at tilbyde Economy Light billetter, hvor der ikke er inkluderet f.eks. bagage i billetprisen. Norwegian og Wowair har gjort det længe – og i denne uge meldte også Icelandair ud, at de vil tilbyde dennne billettype.

For nyligt bekræftede SAS også overfor FinalCall.travel at de kigger på denne type billetter og forventer at tilbyde det i fremtiden.

Lufthansa er nu også hoppet med på “kapløbet mod bunden”, som vi tidligere har valgt at omtale denne trend.

Deres seneste kampagne tilbyder – for det første nogle af de billigste flybilletter vi har set over Atlanten, men det kommer altså også med den pris, at du ikke kan medbringe indtjekket bagage eller må betale ekstra for at medbringe den.

Priserne som Lufthansa reklamerer med lige nu ligger på under kr. 2.000,- t/r til f.eks. New York.

Her er priseksemplerne:

I praksis ligger priserne en lille smule under de annoncerede priser. Vi har f.eks. fundet priser til New York for kr. 1.985,- t/r.

Hvis du vil medbringe bagage, så bliver det til gengæld en dyr fornøjelse på en Economy Light billet – og har du planer om det, så er det en langt bedre forretning at bestille en Economy Basic billet fra starten. Prisforskellen på disse to billettyper er ca. kr. 300,- pr. vej, men det koster hele kr. 633,- pr. vej at medbringe en kuffert på en Economy Light billet.

På Economy Light må du medbringe en håndbagage på max. 8 kg og indenfor følgende mål: 55 x 40 x 23 cm – Derudover ét stk. personlig genstand, som f.eks. en dametaske eller en lille laptoptaske, som max på fylde 40 x 30 x 10 cm og kan være under sædet foran dig.

Det ser dog ud til at Economy Light bookes i billetklasser, som stadig giver bonusoptjening – også til SAS EuroBonus. Dog er det de laveste billetklasser, som kun giver 25% optjening.

Vilkår for kampagnen er at du skal være væk min. lørdag til søndag eller mindst 6 nætter og du skal bestille din billet min. 14 dage på forhånd. Rejselængden kan maksimalt være 3 måneder.

Du kan bestille direkte hos Lufthansa – p.t. tilbydes disse billetter ikke via andre søgemaskiner. Men hvis du vil tjekke priser på billetter, som inkluderer bagage, så kan du søge på f.eks. Viviro.com eller Flybillet.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here