Husk passet hvis du skal til Italien

Hvis I planlægger at tage til Italien i anden halvdel af maj – og helt specielt i slutningen af denne måned – skal I huske at få passet med.

I perioden fra i dag og frem til den 30. maj skærper de italienske myndigheder indrejse-bestemmelserne, fordi det store G7 topmøde holdes på Sicilien i slutningen af maj.

Skærpelsen gælder ikke kun de sydlige dele af Italien, men alle grænse-overgange til landet plus lufthavne og havne.

Man bør principielt altid have sit pas med, når man rejser til udlandet. Også selvom det ikke er et krav, som det f.eks. ikke er i europæiske lande omfattet af Schengen aftalen.

I resten af maj må alle – også danskere – regne med skærpede kontroller ved indrejse til Italien. I travle perioder i lufthavne og ved grænse overgange kan det betyde kødannelser og forsinkelser.

Har man ikke passet med eller en tilsvarende, godkendt ID, risikerer man at blive afvist af de italienske toldere – og blive sendt hjem….

For danskere er et pas dog det eneste anerkendte officielle ID-kort og derfor bør man altid medbringe det på rejsen.

 

Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk – der dagligt skriver om rejser, trends og gadgets.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here