Det er sommerferie og traditionen tro, så har aviserne dagligt overskrifter om rejsende, som er strandede eller forsinkede på deres ferie. Man kunne næsten blive efterladt med den opfattelse, at der står flere fly på jorden med tekniske problemer end der rent faktisk flyver for tiden. Ihvertfald, hvis man skal tro de mange passagerer, som klager deres nød til tabloidaviserne.
Specielt Norwegian har for anden sommer i træk kunne se sig selv i mange overskrifter i medierne. Det skyldes at de – ligesom sidste år – har mangel på piloter og derfor ikke har nok fly på vingerne til at dække alle deres afgange selv. Det betyder i sidste ende forsinkelser og i værste tilfælde aflysninger.
Men kigger man på statistikken fra lufthavnen i Oslo, så har Norwegian faktisk ikke flere aflysninger end de andre flyselskaber. Faktisk har SAS og Widerøe flere end Norwegian har.
Hvorfor er det så ikke SAS og Widerøe passagererne, som vi ser klage sin nød på forsiden af tabloidmedierne?
Antallet af aflysninger er ikke det vigtige – oprydningen er!
For det første så siger antallet af aflysninger ikke så meget. Det som er vigtigt er hvornår og hvordan passagererne kommer frem til deres rejsemål når ting ikke helt går efter planen. Vi ser aflysninger hver eneste dag – året rundt. Det er der ikke noget nyt i og det er ganske enkelt et vilkår i luftfartsbranchen, hvor sikkerhed prioriteres som det aller vigtigste. Det er en kompleks infrastrukter, hvor ting en gang imellem ikke går efter planen.
Det som til gengæld er vigtigt er hvordan flyselskaberne rydder op efter sig selv når (og ikke hvis) det sker.
Her kan man godt fristes til at tro, at Norwegian passagererne kunne ønske sig mere hjælp end de har fået denne sommer – siden det ofte er dem man hører om i medierne. De SAS og Widerøe passagerer, som også har oplevet aflysninger og forsinkelser har nemlig langt hen ad vejen ikke haft samme behov for at komme i avisen for at klage deres nød. Muligvis fordi de fleste får løst deres problemer på en smidig og tilfredsstillende måde.
Aflysninger og forsinkelser er helt normalt
Det er naturligvis altid kedeligt at blive forsinket på vej på sin ferie. Men det sker – og sådan har det altid været.
Sommerferien er højsæson og det betyder også at flyselskaberne har udnyttet kapaciteten til det yderste. Både deres fly, men også deres personale (hvoraf mange af dem jo også skal holde ferie over sommeren). Derfor bliver udfordringerne ofte lidt større når kapaciteten i forvejen er maksimalt udnyttet. Man oplever let en dominoeffekt fra en aflysninger, som kan have effekt flere dage frem.
Lettere for netværksselskaber at rydde op
Men der er ingen tvivl om, at de flyselskaber som har et samarbejde med andre i f.eks. en alliance – eller selv har mange daglige afgange – har lettere ved at rydde op og få passagererne hurtigst muligt frem til destinationen, når der sker uregelmæssigheder.
I sådanne tilfælde ser vi tydeligt svaghederne ved lavprisselskaberne, som ofte ikke har sådanne samarbejder. Selvom de fleste selskaber ligner lavprisselskaber når man kigger på servicen ombord og de mange gebyrer, som opkræves for dette og hint, så er der altså stadig forskel på produkterne. Mange mennesker ser det muligvis først når de oplever disse forsinkelser.
Hos lavprisselskaberne vil du oftest få tilbudt at få refunderet din billet eller blive tilbudt et sæde på næste ledige afgang med samme flyselskab. Men med fulde fly over sommeren, så kan der være længe til næste ledige afgang. Og det hjælper ikke meget når ferielejligheden allerede er booket og betalt.
I praksis er det to løsningsforslag, som meget ofte er helt ubrugelige for passageren. At få refunderet sin billet og selv købe en ny kan koste 10.000vis af kroner ekstra for en familie. Flyene er som sagt fulde – og de få ledige sæder der er tilbage er ofte knækdyre på denne tid af året. At vente en uge på næste afgang passer ligeledes sjældent ind i de flestes ferieplaner
Netværksselskaberne derimod har lidt bedre muligheder for at hjælpe dig. Dermed ikke sagt, at det altid er let for dem. Er flyene fulde, så er de fulde – også selvom man er netværksselskab. Men når man samarbejder med mange andre selskaber, som man kan ombooke strandede passagerer til, så er mulighederne for at finde en løsning givetvis betydeligt større end hvis man ikke gør. Chancen for at et andet flyselskab har et ledigt sæde er trods alt til stede.
Hotel, mad og drikke mens du venter
Nogle gange, så kan det bare tage noget tid at få passagererne frem. Her er det så vigtigt at de strandede passagerer bliver behandlet ordentligt og får hotel, mad, drikke m.v. mens de venter.
Også her ser vi ofte en forskel på lavpris- og netværksselskaber. Mange passagerer oplever hos lavprisselskaberne, at de selv skal finde hotel og ikke mindst selv lægge pengene ud for det. Her er normen mere hos netværkselskaberne, at flyselskabet sørger for at bestille det for dig og ikke mindst betaler for det i første omgang også.
Og argumentet med at “man får hvad man betaler for” gælder altså ikke. Ifølge lovgivningen, så er det altså flyselskabets ansvar at tage vare på strandede passagerer – og i virkeligheden, så er prisforskellen ofte ikke noget særligt.
Brokkehovederne
Selvom det kan være frustrerende at være forsinket, så er det altså bare et vilkår at det kan ske når man rejser. Og tak for det. Ofte er det nemlig tekniske udfordringer, som gør at flyene ikke kommer afsted til tiden. Hvem har lyst til at flyve med et fly, som har en teknisk fejl?
Alligevel så ser vi også med jævne mellem brokkehovederne, som er på kompensationsjagt. Ofte er det dem, som rejser meget sjældent der stiller sig frem i medierne og beklager deres nød over at de blev lidt forsinkede hjem fra charterferien. Når sandheden skal frem, så har de nok ikke lidt så stor nød endda. Mon ikke det mest handler om at få noget kompensation fra flyselskaber – og gerne endnu mere end de småpenge de har betalt for billetten.
Seneste eksempel på det, så vi den anden dag i EkstraBladet, hvor en familie blev 14 timer forsinket hjem fra Mallorca.
Det er naturligvis aldrig sjovt at vente 14 timer på sit fly. Men i dette tilfælde var der altså tale om at piloten var blevet syg og kørt på hospitalet. Hvem havde de lige forestillet sig skulle flyve flyet når den ene pilot lå på hospitalet?
Familien argumenterer for at SAS burde have haft reservepiloter stationeret på Mallorca.
Gad vide om de har tænkt på, at deres 1.500 kroners flybilletter nok var steget en del i pris, hvis det skulle være normen i flybranchen? SAS har ikke base på Mallorca og skulle man følge denne families ønske, så var der altså mange destinationer over hele verden hvor SAS skulle have piloter og stewardesser siddende i tilfælde at sygdom. Mon ikke den 1.500 kroner billet hurtigt kom til at koste 4.000 kroner i stedet. Og mon ikke den samme familie, så ville være de første til at råbe højt om hvor griske SAS var når de tog 3-4 gange så meget for en flybillet, som lavprisselskaberne. Mon ikke familien ikke helt har gennemtænkt deres argumenter i rusen over at se kompensationschecken derude i horisonten.
Når familien så endda også efterfølgende går til endnu et medie for at klage sin “nød” – og her med andre argumenter end i det første, så synes jeg det tegner et tydeligt billede af, at det her nok mest handler om at se hvor meget man kan “presse citronen”.
Så mens piloten bliver kørt på hospitalet med ambulance, så er den vigtigste fokus på disse passagerer altså at de skal sidde på plastikstole og ikke får kompensation. Det er da virkeligt smagfuldt.
I dette tilfælde fik SAS sendt en ny pilot ned fra Stockholm, hvilket jo kan tage lidt tid. En 14 timers forsinkelse i sådan et tilfælde synes jeg faktisk ikke er så slem. Det sker – og det er naturligvis surt, men mon ikke verden går videre for den “traumatiserede” familie – selvom de jo tydeligvis mener, at fremtiden ville se lysere ud hvis de alle fik 600 euro hver i kompensation. Sandheden er nok nærmere, at de har set deres snit til at få lidt penge på bogen – mere end det har været en tillidsnedbrydende oplevelse med SAS.
Ifølge artiklen har de endda “mistet tilliden til SAS” efter denne episode. Altså mistet tilliden til et flyselskab, som naturligvis ikke flyver med en syg pilot og så hurtigt som muligt flyver en ny pilot til Mallorca. Hvis der ikke skal mere til at “miste tilliden” til et flyselskab, så vil jeg stærkt anbefale dem aldrig at rejse med fly igen og blive hjemme i Jyllinge. De får nok lidt udfordringer med at finde et flyselskab, som ville have gjort det meget anderledes.
