Flere lande giver flyveforbud til Boeing 737MAX-8

Foto: Aka The Beav from Seattle, Washington. Wikimedia, Creative Commons

Efter den tragiske ulykke i søndags, hvor en Boeing 737MAX-8 fra Ethiopian Airlines forulykkede, så følger nu endnu flere lande efter og giver flyveforbud til flytypen.

Mandag blev det klart at Kina, Indonesien og Ethiopien gav flytypen, Boeing 737MAX-8, midlertidigt flyveforbud indtil årsagen til flystyrtet var opklaret – og man kunne sikre at der ikke var tale om en designfejl på flyet.

Nu følger endnu flere lande efter.

I dag har både Singapore og Australien meddelt, at flytypen skal blive på jorden indtil videre.

I både Europa og USA vurderer myndighederne dog stadig at flytypen er flyvedygtig.

Danmark støtter sig op af de europæiske luftfartsmyndigheder, EASA.

Til dr.dk siger kontorchef i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

– Alle trafikfly er certificeret af et system eller en myndighed. I det konkrete tilfælde har denne flytype blandt andet en FAA-certificering og en EASA-typecertificering, siger kontorchef Michael Dela i en skriftlig udtalelse.

Af de flyselskaber, som flyver til og fra København, så har følgende selskaber denne flytype i flåde:

Norwegian
Icelandair
LOT Polish Airlines
TUI
Turkish Airlines
At flyselskabet har dette fly i deres flåde betyder dog ikke at de nødvendigvis benytter det fra Danmark.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here