Emirates stopper alle flyvninger

Emirates Boeing 777-300ER på Oslo Lufthavn. Foto: Cato Lien

Emirates har netop meddelt, at de stopper samtlige passagerflyvninger fra. 25. marts 2020 og indtil videre. Fragtflyvninger opretholdes.

Siden den internationale Corona-krisen har Emirates forsøgt at opretholde så mange flyruter, som muligt. Bl.a. ruten mellem Dubai og København. Men nu er det snart slut. Fra 25. marts 2020 og indtil videre, så har det Dubai-baserede flyselskab besluttet at indstille alle passagerflyvninger – i hele deres netværk.

“Som et globalt netværksselskab, så finder vi os i en situation hvor vi ikke rentabelt kan operere passagerflyvninger indtil landene igen åbner deres grænser og tilliden til at rejse vender tilbage. Fra onsdag d. 25. marts 2020, vil vi midlertidigt suspendere alle passagerflyvninger. Vi fortsætter med at overvåge situationen tæt og så snart omstændighederne igen tillader det, vil vi genindsætte vores services.” det siger HH Sheikh Ahmed bin Saeed Al Maktoum, chef for Emirates Group.

Samtidigt forsøger flyselskabet at skære i alle omkostninger, hvor det er muligt. Det betyder bl.a. at alle ansatte vil se en reduktion i lønnen på mellem 25 og 50% i de næste tre måneder. Ligeledes har Emirates topchef, Tim Clark, afstået fra 100% af sin løn i de næste tre måneder.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here