EasyJets strammer regler for håndbagage

EasyJets første ankomst til Berlin Brandenburg. Foto: easyJet

Når man rejser med fly, så skal man efterhånden holde tungen lige i munden hvis man skal medbringe bagage. EasyJet ændrer nu deres bagageregler næste år. Se hvad du skal være opmærksom på her.

Fra 10. februar 2021, så ændrer easyJet deres regler for håndbagage. Fremover afhænger mængden af bagage du kan medbringe ombord af det sæde du har bestilt – og mange billetter giver ikke mulighed for at købe ekstra håndbagage.

Alle passager kan fremover medbringe en lille håndbagage, som maksimalt på måle 45x35x20cm og skal kunne placeres under stolen foran dig.

Har du booket “Up Front” eller “Extra Legroom” sæder, så kan du i tillæg også medbringe en lidt større håndbagage, som må måle maksimalt 56x45x25cm. Denne må lægges i bagagehylden.

Ønsker du at bestille “Up Front” eller “Extra Legroom”, så kan du gøre det ved booking eller efterfølgende logge ind på “Manage Bookings” eller kontakte kundeservice.

EasyJet skriver at man skal være opmærksom på at hvis man medbringer bagage til gaten, som ikke er forudbestilt eller større end det tilladte, så vil den blive placeret i lastrummet på flyet og det vil koste et gebyr. Gebyret ligger mellem 45 og 48 engelske pund, hvis du medbringer håndbagage til lufthavnen, som du ikke har forudbestilt.

Her er de nye priser, som gælder fra 10. februar 2021:

Såvidt det ser ud på de nye reglerne, så er det ikke muligt at betale for en større  håndbagage, hvis man ikke vælger “Up Front” eller “Extra Legroom” sæder.

Rejser frem til 10. februar 2021

Indtil de nye regler træder i kraft, så må alle rejsende medbringe én håndbagage, som maksimalt må måle 56 x 45 x 25 cm. På “Up Front”, “Extra Legroom” eller “Flexi” kan du medbringe en ekstra lille håndbagage, som kan placeres under sædet foran dig

Læs mere om easyJets nye håndbagageregler her.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here