Derfor bliver man afhængig af bonuspoint

Junior får eksklusive vaner på Business Class. Her med SAS til Boston.

Langt fra alle jeg kender forstår helt min afhængighed af bonuspoint og status hos flyselskaber. Ofte bliver jeg spurgt om det er besværet (og merprisen) værd. Og det er et godt spørgmål. For mig er svaret et klart ja. Fordelene opvejer helt klart ulemperne.

For ti år siden optjente jeg de bonuspoint, som jeg fik når jeg tilfældigvis rejste med SAS. Men det var ikke noget jeg havde fokus på. Jeg havde ingen anelse om billetklasser eller optjeningsniveauer. Men jeg husker tydeligt da jeg havde sparet mine første 20.000 point op til en gratis rejse til Prag. Det var en stor dag, men vejen derhen var lang.

I dag optjener jeg de 20.000 point på meget kort tid – ofte på en enkelt oversøisk rejse. Den gang tog det vel fem år og jeg nåede det knapt inden de først optjente point var udløbet.

I dag bruger jeg også langt flere penge på mine rejser – og ikke mindst tid for at finde ud af hvordan jeg optimerer min pointoptjening – og ikke mindst få mest ud af pointene når de skal bruges. Førstnævnte er lige præcist hvad flyselskaberne gerne vil opnå – og som de har så stor succes med. Men alligevel synes jeg, at det er mig som vinder noget på disse bonusprogrammer.

Hvad er det som gør dig “hooked” på bonusprogrammer
For mit eget vedkommende, så er det en kombination af de point jeg optjener og så de fordele man opnår ved at have status. Hvis jeg skulle vælge, så tror jeg faktisk at det er sidstnævnte som idag har størst betydning for mig.

Eftersom flybranchen har udviklet sig til at tilbyde langt mere skrabede produkter, har høje gebyrer på næsten alt, lufthavnene er blevet overfyldte og sikkerhedskontrollerne har kilometer lange køer, så er værdien af disse goder høj.

At gå igennem fast track på få minutter, checke bagagen ind ved business class skranken, gå i loungen for at få lidt mad samt fred og ro, slippe for gebyrerne for bagage og at kunne vælge mit favoritsæde allerede ved bestilling af rejsen er noget som gør rejsen mere smidig – og specielt når jeg ofte rejser, så er det noget jeg har svært ved at forestille mig, at skulle undvære.

Naturligvis er det skønt at opspare point til gratis rejser eller opgraderinger til business class. Men når jeg virkeligt mærker efter, så kan værdien af at slippe for lange køer og gøre rejsen mere effektiv og smidig ikke gøres op i penge.

Og når man først har haft disse fordele, så er det uhyre svært at “gå tilbage” – eller for den sags skyld flyve med selskaber, hvor man ikke har disse goder. Der skal være en betragtelig prisforskel inden jeg gør det.

Det ved flyselskaberne godt – og de tjener godt på det.

Et andet område, hvor det er guld værd (pun intended) at have guldstatus – eller højere – er de gange hvor man oplever forsinkelser eller aflysninger. At man har prioritet for at få et af de (måske) få ledige sæder på næste afgang – og ofte oplever at flyselskabet har ombooket mig før jeg er klar over forsinkelsen har i flere tilfælde reddet mig fra meget lange ventetider eller for den sags skyld ufrivillige overnatninger rundt omkring i verden.

Det koster også ekstra

20.000 bonus-point kostede denne opgradering til Business Class hos SAS. Noget som aldrig havde været muligt inden jeg blev grebet af bonusfeberen.
20.000 bonus-point kostede denne opgradering til Business Class hos SAS. Noget som aldrig havde været muligt inden jeg blev grebet af bonusfeberen.

Det store problem med at have prøvet livet som statuskunde i en periode er at det er uhyre svært at undvære den status igen. Derfor tænker man også over hvordan man skal opretholde den status næste år. Jeg indrømmer gerne, at jeg bruger flere penge på flybilletter – end jeg ellers ville gøre i løbet af et år – for at opretholde min status. Oftere end tidligere bestiller jeg Plus-billetter hos SAS – og endda med jævne mellemrum en business class billet på ferien. Det havde jeg aldrig gjort for ti år siden – inden jeg opdagede de muligheder, som bonusprogrammerne kan byde på.

Tanken om ikke at kunne opretholde sit guldkort – og blive efterladt på den anden side af loungedøren eller henvist til den lange kø i sikkerhedskontrollen – er næsten ubærlig.

Ja, jeg ved godt det er et “first world problem” – og at jeg er forkælet fordi jeg har muligheden for at gøre det. Men det er ting, som jeg føler gør livet lidt lettere. Jeg vil hellere spare lidt på hotelbudgettet eller andre steder i hverdagen.

Gør regnskabet op
Man skal naturligvis være bevidst om hvor meget man betaler ekstra og hele tiden gøre op om man får værdi for disse penge. Det er jeg meget bevidst om. Jeg køber ikke bare dyre flybilletter i blinde. På nogle ruter er merprisen alt for høj, mens den på andre kun er få hundrede kroner mere for at tjene fire gange så mange point.

God plads på Thai Airways Business Class. Booket takket være bonuspoint.
God plads på Thai Airways Business Class. Booket takket være bonuspoint.

Men når jeg regner værdien af min status og pointoptjening ud på et år, så taler vi om store summer, som jeg har optjent.

Måske ti gange om året har jeg hele familien med i loungen, vi kan altid vælge vores favoritsæder på forhånd og vi slipper stress og jag mens frustrationen øger i køen inden sikkerhedskontrollen. Når vi samtidigt optjener point nok til en gratis rejse for familien til USA en gang om året – eller flere opgraderinger til Business Class, så mener jeg helt sikkert det er pengene værd. Ihvertfald i vores tilfælde og med vores rejsemønster.

Vi skal snart afsted på en rejse til USA, hvor vi har betalt for business class. Indrømmet det kostede betydeligt mere end vi ellers havde planlagt at betale for rejsen. Men det er en investering i næste års status – og så naturligvis den komfort vi opnår på denne rejse. Og til forskel fra de gange vi rejser økonomiklasse, så har jeg glædet mig som et barn gør til juleaften i månedsvis. Alene det er penge værd.

I mit tilfælde, så er denne tur forskellen på at blive guld- eller diamondkunde hos SAS EuroBonus næste år (hvis alt går som planlagt de næste 4 måneder). Og med såkaldt “soft landing” året efter diamond, så er jeg mindst sikret guld i to år ved at foretage denne rejse. Sammenholdt med den ekstra bonusoptjening, som giver point nok til en opgradering til Plus en anden gang, den ekstra komfort og to år med mindst guld status, så vurderede jeg at det helt klart var merprisen værd. Specielt i dette tilfælde, hvor vi var heldige at finde en kampagnepris, så vi langt fra betaler hvad business class normalt ville koste.

Ingen vej tilbage

Kaviar og champagne på Lufthansa First Class. Booket takket være bonuspoint.
Kaviar og champagne på Lufthansa First Class. Booket takket være bonuspoint.

Jeg kender mange, som aldrig har gået op i bonuspoint, men når de har fået forklaret hvor mange muligheder der er for at optjene point fra flyrejser, hoteller, kreditkort, forsikringer, onlineshopping og meget mere, så bliver de interesserede. Og rigtigt mange af dem er nu blevet helt afhængige af at optjene point. De har nemlig set hvor mange døre det åbner og hvor mange muligheder man får for at rejse billigt.

Det er helt klar noget som skaber afhængighed og måske også koster lidt ekstra penge.

Men på den anden side, så kender jeg også mange som har andre ting som hobby, som koster mange penge. Jeg spiller ikke golf, kører ikke i dyre biler eller på motorcykel. Jeg samler ikke på dyre modeltog eller andre samleobjekter. Jeg køber ikke dyrt mærketøj.

Til gengæld, så flyver jeg langt mere behageligt end de fleste jeg kender – og rejser betydeligt mere.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here