Derfor er flyskat en dårlig idé

Foto: Cato Lien

I både Sverige og Norge har de en ekstra skat på flybilletter. Specielt i Sverige er dette et stort diskussionsemne da den nye skat er på hele 400 kroner pr. passager på langruterne. Men er skatten nu en god idé? Og hjælper det rent faktisk miljøet, som politikerne påstår?

Lad os svare på det med det samme. Nej – flyskat hjælper ganske givet ikke miljøet, men fylder derimod blot statskassen med penge.

Der er ingen som ønsker at nedbringe brændstofforbruget på flyene mere end flyselskaberne – uanset hvor meget politikerne forsøger at skyde skylden på branchen når det gælder udslip og forurening. Det er uden sammenligning deres største udgift ved at drive flyselskab. Derfor er initiativer som kan spare på brændstofforbruget også noget som prioriteres højt.

Og mens politikerne bruger miljøet som en dårlig undskyldning for at opkræve flere skatter, så skader det flyselskaberne som i sidste endnu må betale regningen.

Luftfarten er allerede hårdt presset på prisen af flybilletter. Konkurrencen blandt flyselskaber har aldrig været hårdere og billetterne aldrig billigere. Prissætningen på flybilletter bestemmes ganske enkelt af markedet og fra en helt simpel vurdering af udbud og efterspørgsel. Det betyder også at flyselskaberne ikke bare kan sætte prisen op med et tilsvarende beløb som skatten. De har allerede flyene i flåden og de skal fyldes. Gør de ikke det, så forurener de faktisk endnu mere per passager.

I Norge opkrævede staten 1,8 mia. norske kroner i flyskat sidste år og det var penge som passagererne ikke betalte, men derimod flyselskaberne. Det er alle flyselskaber enige om. SAS skrev det endda i årsregnskabet, at det ikke var lykkedes dem at skyde den ekstra udgift videre til passagererne.

Når flyselskaberne får mindre indtjening p.g.a. disse skatter, så har de i sagens natur også færre penge at investere i nye og mere brændstofvenlige fly – og det er dyrt… Meget dyrt. Har de ikke en velpolstret egenkapital, så bliver det dyrere for dem at låne penge til nye fly og så hænger regnestykket ikke længere sammen. Det er flyskatten med til at arbejde imod.

Det så vi et godt eksempel på i Sverige, hvor regionalselskabet BRA afbestilte en ordre på nye fly og i stedet valgte at fortsætte med ældre og mere brændstofslugende fly i flere år. Det gjorde de umiddelbart efter flyskatten blev introduceret.

I praksis kan flyskatten altså ende med at skade miljøet – fremfor at forbedre det.

Men det er ikke bare miljøet som bliver ramt. Skatten kan også koste erhverslivet penge og betyde færre arbejdspladser når flyselskaberne flytter ruter væk fra de lande som er hårdest ramt af skatten.

Københavns konkurrenceevne forbedret

Der er ingen tvivl om at en skat på 400 svenske kroner for en langrutebillet har en indflydelse når flyselskaber skal bestemmer hvor de skal flyve fra og til. Det betyder f.eks. at Københavns Lufthavns konkurrenceevne er styrket betragteligt når det gælder om at tiltrække nye ruter, mens Stockholm Arlanda har svære tider. På de billigste langrutebilletter, som ofte ligger nede omkring 2.000 kroner retur, så er 400 kroner i afgift – udover lufthavnsafgifter, handling og meget andet ret mange penge.

Vil SAS flytte Hong Kong rute til København?

Jeg ville heller ikke blive overrasket, hvis der bliver flyttet eksisterende ruter fra Stockholm til København inden længe. Der går allerede mange rygter i branchen om at SAS-ruten fra Stockholm til Hong Kong hænger i en tynd tråd og vil kunne flyttes til København. Og det kan give god mening for SAS. Alene i flyskat sparer de omkring 100.000 svenske kroner på en rundrejse. Eller over 35 mio. svenske kroner om året. Bare på den ene rute.

Denne rute kan vi i forvejen se har lave priser i mange perioden. Og uden at kende den totale økonomi i ruten, så tyder det på at SAS slider med at fylde flyet til den rette pris. Nu kan man naturligvis ikke udelukkende bedømme en rutes rentabilitet på stikprøver af flypriser. Der er mange andre aspekter som også skal tages i betragtning. Bl.a. cargo, som er en væsentligt faktor til og fra Hong Kong – og for den sags skyld på de fleste langruter.

At flytte ruter eller navigere udenom de markeder som opkræver store skatter er noget som kan gøres i et begrænset omfang, men det vil uanset på indflydelse på økonomien på de markeder og betyde mistede arbejdspladser og færre flyruter til erhvervslivet.

Nye fly hjælper miljøet – ikke skatter

Når flyselskaberne tjener færre penge, så har se – som skrevet tidligere – ikke den samme økonomi til at investere i nye og mere brændstofvenlige fly. Det kræver store finansielle kræfter at skifte ældre fly ud til nye – og her hjælper skatten ikke til. Tværtimod, så modarbejder den flyselskabernes mulighed for at flyve mere miljøvenligt.

Med en opadgående oliepris, så vil flyselskaberne hellere end gerne bytte deres ældre fly ud til nye, som kan spare helt op til 15-20% brændstof i forhold til ældre modeller. Noget som også sparer miljøet for et betydeligt udslip. Men hvis økonomien i ruter bliver presset af flyskatter, så er der bare – i sagens natur – ikke den samme økonomi til at investere i nye fly.

Miljøudfordringen er global – ikke lokal

At et enkelt land indfører flyskatter i miljøets navn giver ingen reel forbedring. Udslip fra fly er en global udfordring. Branchen opererer på tværs af lande og kontinenter – og det eneste der sker ved at påføre skatter lokalt er at man forværrer de lokale flyselskabers konkurrencevne. Det er trods alt de flyselskaber som har flest ruter til, fra og indenfor de ramte områder, som ender med at betale den største del af regningen. Reelt har det ikke den store indflydelse på antallet af passagerer og derfor heller ikke på miljøpåvirkningen. Men det har stor indflydelse på bundlinien hos flyselskaberne, som får større udfordringer når de skal skifte flåden til nye og mere miljøvenlige fly.

Heldigvis er de danske politikere ikke faldet for at opkræve disse skatter i miljøets navn – og jeg håber virkeligt de heller ikke kommer til det. Hvis der skal fyldes penge i statskassen, så vær ærlig og kald det hvad det er – fremfor at skubbe miljøet foran sig som en dårlig undskyldning.

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR