Den danske regering vil ikke rette sig efter EU-krav om mere åbne grænser

Foto: Flemming Poulsen

Europakommissionen sendte tidligere på ugen et brev til Danmark og fem andre medlemslande, hvor de stærkt kritiserede landenes grænsekontrol for at hindre den fri bevægelighed i Europa. Men Danmark vil ikke rette sig efter EU’s krav.

Europakommissionen var stærkt kritiske til den danske grænselukning da de tidligere på ugen sendte et brev til bl.a. Danmark, hvor de understregede at de nuværende regler var gået for langt.

Men den danske statsminister, Mette Frederiksen, vil ikke rette sig efter EU’s krav.

Det siger hun på et kort pressemøde idag.

Mette Frederiksen siger til Ritzau:

“Min holdning til grænsekontrol er den samme, som den har været hele vejen igennem. Der i epidemien, hvor vi har behov for grænsekontrol, der skal vi selvfølgelig have grænsekontrol”

EU mener at Danmarks og fem andre medlemslandes indrejse- og grænseregler strider mog unionens fri bevægelighed, som er et kerneområde i EU’s samarbejdet.

De lande – udover Danmark – som også har modtaget brevet med henstillingen fra EU er Tyskland, Belgien, Sverige, Finland og Ungarn.

I teorien kan Europakommissionen dermed indlede en sag mod Danmark for overtrædelse af EU-retten. Om det sker – eller brevet blot var en trussel – er dog p.t. uvist.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here