Delta siger farvel til den ikoniske “Mad Dog”

Delta MD-88. Foto: BriYYZ from Toronto, Canada. WikiMedia, Creative Commons

Har du rejst med fly i Skandinavien igennem mange år, så husker du helt sikkert også da SAS benyttede det ikoniske MD-80-fly i forskellige varianter. Delta benytter i USA stadig flytypen, men nu er det snart slut. “Mad Dog” bliver pensioneret tidligere end planlagt p.g.a. Corona-krisen.

MD-80 flyet findes i mange varianter og er populært kendt under kælenavnet “MadDog”.

Nu er det dog snart slut med at rejse med det ikoniske MD-88 og MD-90 hos Delta Airlines i USA. De vil nemlig fremskynde den planlagte pensionering af den aldrende flytype, som nu vil blive fløjet med passagerer for sidste gang i juni i år.

Oprindeligt, så var det planen at Delta ville fortsætte med at flyve med MD-88 og MD-90 resten af året, men det bliver nu fremskyndet. Inden Corona-krisen, så havde Delta 47 eksemplarer af MD-88 og 29 af MD-90 i flåden. Men efter Corona-krisen har flyselskabet tyndet godt ud i flåden og forventer at alle eksemplarer af flytypen skal pensioneres i juni.

SAS pensionerede flytypen i 2013

Hos SAS blev flyet pensioneret tilbage i 2013 og her blev den ikoniske flytype, som har været arbejdshesten i Skandinavisk luftfart i en lang årrække, fejret med bl.a. en afskedstur med flyentusiaster. Det såkaldte Nordic MegaDo.

Her kan du se MD-80 flyet på Nordic MegaDo i Stockholm.

SAS MD-80
SAS MD-80 kort får pensionering på Stockholm Arlanda. Foto: Flemming Poulsen
SAS MD-80
MD-80 flyet er kendt for indgangen i halen af flyet. Foto: Flemming Poulsen

 

MD-80 er hovedbetegnelsen for flere varianter af flytypen. F.eks. den nyere version med opdateret cockpit, MD-88, og den forkortede udgave, MD-87. Egentligt er flyet udviklet efter det tidligere DC-9 fly og derfor blev det også oprindeligt kaldt DC-9 Series 80.

Det var Swissair, som i 1980 første gang benyttede MD-80 til flyvninger med passagerer.

MD-90 er en forlænget og opdateret udgave af MD-80 varianten mens MD-95 er en nyere version, som ikke er forlænget. Sidstnævnte blev efter Boeings opkøb af McDonnell Douglas omdøbt til Boeing 717.

MD-80 produktionen sluttede i 1999 og der blev i alt bygget omkring 1.200 eksemplarer af flytypen.

Undertegnede på Nordic MegaDo i 2013 – foran en aldrende MD-80, som var på vej på pension få dage senere.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here