CNN: 17 steder du bør besøge i 2017 – en af dem er i Skandinavien

CNN Travel har sammensat en liste over 17 steder du bør besøge i 2017. Flere af stederne vil sikkert overraske dig – specielt den ene destination i Skandinavien.

CNN Travel har fået deres eksperter rundt om i verden til at sammensætte en liste over 17 steder du bør besøge i 2017. Noget overraskende er det at en af disse destinationer er i Skandinavien – og måske endnu mere overraskende at det ikke er en af hovedstæderne.

På listen over steder at besøge i 2017 udpeger CNN Travel nemlig Danmarks næststørste by, Århus, som et sted man bør besøge i år.

Ikke mindst fordi at byen har et spirende gourmetliv, hvor der efterhånden er kommet mange restauranter, som fint kan leve op til det høje niveau i hovedstaden, men også fordi Århus i år er udpeget som europæisk kulturhovedstad 2017.

De øvrige destinationer på CNN Travels liste er:

Prince Edward Island, Canada
Canada fejrer i år 150 års jubilæum og Prince Edward Island er et perfekt sted til at opleve natur og gode madoplevelser iflg CNN.

Penang, Malaysia
Malaysia fejrer 60 års jubilæum i år. Også her er madoplevelserne en af årsagerne til at besøge Penang, som er et af verdens bedste steder for street food.

Colombia
Udover at Paven har planlagt besøg i Columbia i år, så fremhæver CNN kaffen, arkitekturen og de historiske bygninger.

Bermuda
Bermuda skal i 2017 være vært for det 35. Americas Cup. Her er smukke strande og et mix af mange kulturer.

Katahdin Woods and Waters National Monument, USA
En af USA’s nyeste national parker. Maine er et af de smukkeste områder i USA med somre som virkeligt får farverne til at eksplodere.

Isaan, Thailand
Dette er stedet for dem som søger en del af Thailand, som endnu ikke er indtaget af turister. Det er bla. her mange af de gode Thai retter stammer fra.

Bhutan
Her lever buddhismen i bedste velgående og Bhutan er blevet kåret som verdens eneste CO2 negative land.

Chengdu, Kina
Her er det Pandaen som alt drejer sig om – og ikke mindst god mad.

Aarhus, Danmark
Europæiske kulturhovedstad i 2017 og en by med mange gode gourmetoplevelser.

Bordeaux, Frankrig
Vin og mad – behøver vi sige mere?

Vestlige Island
Mens Reykjavik har været cool i mange år, så har Island meget mere at byde på.

Albanien
En af Middelhavets hemmeligheder. Solrig, billig og med kilometervis af skønne strande.

Amman, Jordan
På trods af nærheden til mange af verdens brændpunkter, så betragtes Jordan stadig som ganske sikkert. En god mulighed for at opleve Islamisk kultur.

Rwanda
Fra forfærdelighederne i 1994, så har Rwanda udviklet sig til at være en af de sikreste destinationer i denne del af verden. Kigali byder på nogle af de bedste madoplevelser i Østafrika.

Senegal
Iflg. CNN er Senegal en af Vestafrikas uopdagede juveler. Specielt hvis du gerne vil surfe.

Houston, USA
Houston skal være vært for SuperBowl i 2017, men har meget mere at byde på.

Australien
Her er stadig masser af steder at opdage – selvom for den erfarne rejsende.

Læs mere om alle destinationerne på CNN Travel

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here