Nordic Seaplanes indstillinger flyvningerne i over en måned

Det lille flyselskab, Nordic Seaplanes, som flyver vandflyruten mellem Århus og København meddeler, at de indstiller alle flyvninger på ruten i over en måned.

Grunden til disse indstillinger skulle være, at flyet trænger til et hovedeftersyn og dermed er sendt på værksted i Schweiz. Ifølge Nordic Seaplanes hjemmeside, så vil dette eftersyn tage en måneds tid – og derfor forventer de først at være i luften igen i midten af februar måned.

Nogen præcis startdato oplyser de dog ikke.

Først i starten af februar vil selskabet oplyse om deres fremtidige fartplan – altså kun to uger før den forventede genopstart.

Det er ikke første gang Nordic Seaplanes har været nødsaget til at indstille flyvningerne.

Det skete også i august måned da det kroatiske flyselskab, hvis licens flyet benytter, havde problemer med at opfylde myndighedskravene.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here