Celebrity Cruises lancerer en ny og unik skibsklasse

I dag lancerer Celebrity Cruises sit hidtil mest ambitiøse skibsprojekt: Celebrity Edge. Skibet er åbnet for bookinger idag og den første sejlads bliver 16. december 2018. 

Med Edge etablerer selskabet en helt ny skibsklasse. Skibet vil ændre cruiseoplevelsen med et banebrydende nyt design og ny teknologi. En af de vigtigste inspirasionskilder har været ønsket om at bringe destinasionen nærmere på gæsten. En af de største nyheder bliver blandt andet «the Magic Carpet». Dette bliver en gigantisk bevægelig glasveranda, som flytter sig mellem dæk 2 og 16. Funktion og indhold vil ændres afhængig af hvilket dæk verandaen benyttes på. På dæk 16 bliver «the Magic Carpet» en lækker specialrestaurant med fantastisk udsigt. På dæk 14 bliver den en forlængelse af poolområdet, på dæk 5 vil den tilbyde udendørs servering for op til 100 gæster som en forlængelse af restaurantområdet, og på nederste niveau på dæk 2 bliver «The Magic Carpet» en ny platform for at gå i land. Her fra vil nye, luksuriøse tenderbåde bringe gæsterne i land på en hurtigere og mere komfortabel måde end set hidtil.

Med unik ny 3D teknologi har Celebrity Cruises designet et af verdens mest avancerede cruiseskibe allerede før den fysiske bygning er startet. Den nye teknologi har også gjort nøglen til kahytterne overflødig. På Edge kan man nu låse sig ind med sin egen smartphone.

Selskabet har også fået hjælp fra internationalt anerkendte navne; Arkitekten Tom Wright, som har designet nogen af verdens mest ikoniske bygninger og Kelly Hoppen, en af de mest berømte og eftertragtede interiørdesignere i verden, har haft ansvaret for udformningen af interiøret ombord.

Læs mere om det unikke Celebrity Edge her! http://www.celebritycruises.com/edge

Fakta om skibet:

  • Den første sejlads vil være i Karibien 16. december, 2018
  • Skibe vil sejle 7 nætters østlig og vestlig rute i Karibien
  • Skibet får 23% større kahytter, og 10% større badeværelser
  • Hjemmehavn bliver Ft. Lauderdale i Florida
  • Brutto ton: 129,500
  • Kahytter: 1,467
  • Max. antal gæster: 3.373
  • Antal ansatte: 1.320

Yderligere 3 skibe i denne klasse vil blive lanceret i løbet af tiden frem til 2023.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here