British Airways lancerer nyt restaurant koncept på Business Class

Bilde: Nick Morrish/British Airways

British Airways har investeret 400 millioner dollar i opgradering af sin Business Class på langdistancefly, Club World, og fra 1. september vil man se en del af denne opgradering i form af et nyt serveringskoncept som vil ligne en restaurant-stil og det gælder i første omgang for rejsende mellem London Heathrow og New York John F Kennedy.

Rejsende vil kunne vælge mellem tilberedte forretter og desserter som vil stå udstillet på trillevogne som betjenes af kabinebetjeningen tilpasset det nye restaurant koncept.

Menuen ser således ud:

Forretter:
• Loch Fyne røget laks tatar med wasabi crème fraîche
• Burrata og tomat carpaccio med olivenolie og balsamico dressing
• Cremet græskar-suppe med purløg og crème fraîche
• Frisk sæsonbaseret salat, grillede grøntsager og et udvalg af fransk dressing eller olivenolie og balsamico dressing

Billede: Nick Morrish/British Airways

Hovedretter
• Best of Heritage beef, hjemmelavet gnocchi i Café de Paris sauce og stegte grønne asparges
• Linefanget grillet Cornish Dover sole (søtunge) med middelhavs-linser, selleri-mousseline og citronsmør
• Hjemmelavet artiskok, ravioli og parmesan

Billede: Nick Morrish/British Airways

Dessert:
• DO & COs dobble chokolademedley
• Citrontærte
• Apfelstrudel med vaniljesauce
• Friske jordbær
• Ostebræt med Somerset Brie, Keen’s Cheddar, Cropwell Bishop stilton, valnødder, vindruer og figenchutney

De nøje udvalgte vine vil indeholde hvidvine og champagne præsenteret på toppen af vognen i store sølv-vinkølere, mens udvalget af rødvin vil stå ved siden af. Vinmenuen inkluderer en Bourgogne Chardonnay 2016, Patriarche Père et Fils fra Burgund, en Tiki Sauvignon Blanc 2016 fra Marlborough, en Las Olas Malbec / Bonarda Reserve 2014 fra Famatina Valley i Argentina og en Reata Three County Pinot Noir 2013 fra Californien. Champagne alternativet er Champagne Henriot Brut Souverain NV, Champagne de Castelnau Brut Réserve NV og Champagne de Castelnau Brut Rosé NV.

Billede: Nick Morrish/British Airways

– Vi har virkelig fokuseret på detaljer med den nye Club World-menu med sigte på at levere en ægte restaurantoplevelse i luften. Vi har vurderet alt fra smage og teksturer til udseende og alt dette skal fungere i luften. Retterne er udformet til at give gode smage og bord-opsætningen er både elegant og praktisk, med gennemtænkte detaljer som vinglas uden stilk, siger Colin Talbot, British Airways cateringchef.

– Vi har grundigt testet den nye menu på mange fly, og lavet forbedringer efter hvert forsøg, så vi tror at det endelige produkt vores kunder modtager på flyrejser til New York fra september vil vise sig at blive utrolig populære.

Bilde: Nick Morrish/British Airways

Fra efteråret begynder den anden fase af opgraderingen, når British Airways indgår et samarbejde med The White Company som vil give kunderne en god nats søvn i luften. Den ikoniske britiske forhandler vil levere sengetøj, inkluderende en elegant dag-pude, en skræddersyet og luksuriøs stor, blød pude, et super blødt vævet tæppe med satin og en specialudviklet luksusdyne for at forbedre søvnkvaliteten, og ikke at forglemme en polstret madras som giver et ekstra lag af komfort.

The White Company vil også levere amenity kits i en elegant designet bag som vil indeholde forhandlerens ‘Restore & Relax Spa Collection’, samt en blød jersey øjemaske. Den fornyede Club World catering og søvnoplevelse vil blive udrullet på flyselskabets langdistance netværk i løbet af 2018.

Samtidig med at £ 400 millioner bliver brugt på Club World, har London Heathrow et First Wing check-in område med direkte sikkerhedskontrol og lounge adgang, og lounges rundt omkring flyselskabets destinationer skal opdateres og forbedres. Club Europe-loungen er også blevet introduceret på britiske indenrigsruter og alle kunder kan se frem til den nyeste generation af Wi-Fi på tværs af British Airways langdistance og kortdistanceflåder de næste to år.

Billede: Nick Morrish/British Airways

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here