Berlin lufthavn lukker. Åbner måske aldrig igen

Berlin Tegel Airport. Foto: Berlin Airports

Berlin Tegel Airport vil midlertidigt lukke for alle operationer fra midten af juni. Med den nuværende Corona-situation kan der være en stor risiko for at den aldrig åbner for passagerer igen.

Måske har du allerede fløjet din sidste tur til eller fra Berlin Tegel Airport. Lufthavnen har nemlig besluttet at – midlertidigt – lukke ned fra d. 15. juni 2020. Men med den nuværende Corona-krise og den nye (og stærkt forsinkede) Berlin Brandenburg Airport, som efter planen skal åbne i slutningen af oktober, så er der en reel risiko for at Tegel aldrig åbner for passagertrafik igen.

Efter planen skulle Tegel lukke d. 8. november – en uge efter åbningen af den nye Brandenburg Airport. Men nu har ejerne af lufthavnen bestemt at Tegel skal lukke ned allerede den 15. juni 2020 for at begrænse tabet i forbindelse med Corona-krisen.

Efter denne dato skal den tredje Berlin-lufthavn, Schönefeld, benyttes. Schönefeld er normalt brugt af lavprisselskaber og er placeret ved siden af den nye Branderburg Airport og benytter samme start- og landingsbaner.

Den nuværende trafik i Tegel og Schönefeld er kun en brøkdel af den normale trafik og derfor har ejerne af lufthavnene besluttet at samle trafikken i Schönefeld indtil videre.

Selvom ejerne lige nu siger at lukningen af Tegel er midlertidig, så er der en reel risiko for at Corona-krisen trækker så meget ud, at det aldrig bliver rentabelt at sætte driften igang igen. Derfor spekulerer mange brancheeksperter også i, at den vil forblive lukket og trafikken overtaget af Brandenburg Airport når den åbner i slutningen af oktober.

Brandenburg Airport er over otte år forsinket i forhold til de oprindelige planer og bygningen af den begyndte for hele 14 år siden. Men nu skulle det være ganske vist, at den omdiskuterede lufthavn skulle åbne i år.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here