Lufthansa-gruppen genstarter mange ruter i juni

Airbus A350-900. Foto: Lufthansa

Vi begynder at se flere og flere flyselskaber, som laver planer for at genstarte flere af deres suspenderede ruter. Lufthansa-gruppen har netop offentliggjort, at de planlægger at genindsætte 2.000 ugentlige frekvenser til mere en 130 destinationer i juni.

Flyselskaberne i Lufthansa-gruppen, som består af Lufthansa, Eurowings, Austrian Airlines, Swiss, Brussels Airlines og Air Dolomiti, planlægger at genstarte en ganske betydelig del af deres ruter i juni måned. I alt vil der – på tværs af selskaberne – blive tale om 2.000 ugentlige frekvenser til mere end 130 destinationer.

Den yderligere opstart af ruter og frekvenser vil ske i anden halvdel af juni – startende fra d. 15. juni. Der vil primært være tale om at satse på typiske sommerdestinationer.

Lufthansa vil genstarte omkring 20 ruter fra Frankfurt og hele 34 ruter fra München.

Her vil være tale om destinationer som Dubrovnik, Faro, Venedig, Ibiza og Malaga fra Frankfurt. Derudover Porto, Split, Cypern, Biarritz og Agadir fra München.

Disse kommer i tillæg til at man allerede har meldt ud at man vil flyve til f.eks. Mallorca. Med denne udvidelse, så vil Lufthansas ugentlige frekvenser vokse fra omkring 500 til 900 i løbet af juni måned.

Alle nye afgange er allerede tilgængelige i bookingsystemerne og kan nu bestilles.

Lufthansa Group vil også flyve til 34 destinationer på langrutenettet. I alt vil der være tale om 112 ugentlige afgange til destinationer udenfor Europa.

Fra Frankfurt vil Lufthansa flyve til Cairo, Beijing, Shanghai og San Jose. Fra München vil der blive fløjet til San Fransisco, Delhi, Montreal og Seoul.

Også Austrian Airlines vil – efter en pause på 90 dage – genstarte ruter. Her vil man i løbet af de første to uger efter genstart – løbende skalere op til 37 destinationer.

Swiss planlægger at øge afgangene til Italien og vil starte fra Zürich til Brindisi, Firenze, Napoli, Palermo, Rom m.fl. Fra Geneve vil Swiss flyve til Faro og Nice m.fl. Swiss vil flyve på i alt ti langrute-destinationer.

Også Eurowings vil øge i juni – til 40 europæiske destinationer. I slutningen af juni er det planen at de skal have 20 fly i drift.

Brussels Airkines vil ligeledes starte fra 15. juni og skalere op over sommeren. Planen er at flyve til 59 destinationer i august.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here