Anmeldelse: Sheraton Pentagon City, Washington D.C.

Receptionsområdet. Foto: Flemming Poulsen

I forbindelse med en kort overnatning og flyskifte i Washington D.C., så var vi på udkig efter et udemærket hotel til en rimelig pris – tæt på Washington Reagan Lufthavnen. Valget faldt på Sheraton Pentagon City – et valg vi absolut ikke fortrød.

Jeg bestilte nogle uger før ankomst via Hotels.com. Her havde jeg en reward-nat tilgode, som passende kunne bruges her. Da denne bonusnat var baseret på ti tidligere – og meget billige overnatninger i Asien – så slog beløbet ikke helt til og jeg endte med at betale omkring 60 kroner ekstra for denne nat. Havde jeg booket uden Reward-natten, så ville priser blive på ca. kr. 600,- – uden morgenmad og parkering.

Vi ankom til hotellet lejebil da vi netop var ankommet til Washington Dulles fra København med SAS. Næste morgen skulle vi flyve videre til Florida fra Reagan lufthavnen, så det gav god mening at bo så tæt på den som muligt. Billigste og mest effektive transport til hotellet var en lejebil fra Avis, som kostede under 300 kroner for et døgn. Den gav endda 1.500 SAS EuroBonus-point.

Da vi ankom til hotellet parkerede vi i hotellets parkeringsgarage, hvor den annoncerede pris var på 30 dollars pr. nat. Ret heftigt for at parkere så langt udenfor centrum.

Der var elevator direkte fra parkeringsgaragen til receptionen og med kun en person foran, så blev det hurtigt vores tur til at checke ind. Her blev vi mødt af en meget venlig receptionist, som bød os velkommen og spurgte om det var første gang vi boede her, hvilket vi kunne bekræfte at det var.

Receptionsområdet. Foto: Flemming Poulsen

Straks bød han os på gratis parkering nu da det var vores første besøg. Han ville jo gerne at vi skulle få et godt indtryk at hotellet. En meget hyggelig og positiv overraskelse.

Efter et par minutter fik vi tildelt et værelse på 10. etage.

Værelset

Værelset var dejligt rummeligt og rent – dog uden nogen speciel interessant udsigt, men på den anden side, så var det mørkt og regnen stod ned i stænger – og vi skulle mod lufthavnen allerede næste morgen, så det betød ikke noget.

Indbydende værelse af god størrelse og god indretning. Foto: Flemming Poulsen
TV og skrivebord. Foto: Flemming Poulsen

Der stod en flaske gratis vand på værelset og sengen var udstyret med rigeligt med puder. Disse var af forskellig hårdhed, så der var noget for enhver smag.

Der var ligeledes Starbucks kaffe og Tazo the til fri afbenyttelse på værelset.

Starbucks kaffe og Tazo the til fri afbenyttelse. Foto: Flemming Poulsen

Badeværelset var opdelt i to afdelinger. Én med vask og et aflukket rum med bad og toilet. Badet havde et godt vandtryk i bruseren og sæberne var absolut også godkendt. Dejligt tykke og bløde håndklæder, som der var rigeligt af.

Den ene del af badeværelset. Foto: Flemming Poulsen
Bad med godt vandtryk. Foto: Flemming Poulsen
Toilet i samme rum som baddet. Foto: Flemming Poulsen

Der var ingen minibar på værelset, men der var køleskab og der stod en ekstra flaske vand man kunne købe (udover den ene som var gratis). Til gengæld tilbød hotellets restaurant roomservice med et godt udvalg af retter. Gebyret var ca. 6 dollars ekstra for at få bragt maden til rummet. En absolut rimelig merpris når vi tager i betragtning af restaurantens priser var meget fornuftige. Her lå prisen på en burger med pommes frites på ca. 11 dollars.

En flaske vand gratis. Øvrige kunne købes. Foto: Flemming Poulsen

Restaurant

I stueplan lå også hotellets restaurant og bar. Baren var lidt kedelig og ikke specielt hyggelig, men der sad da omkring 10 personer i den om aftenen. Ved siden af lå restauranten, hvor der blev tilbudt et rimelig udvalg af retter. Ikke noget fancy, men rigeligt til at man kunne få et fornuftigt måltid. Her var der både burger, pizza, mexicanske retter og lidt sundere alternativer som f.eks. salater. Alt sammen til meget rimelige priser.

Burger i restauranten til absolut rimelig pris. Foto: Flemming Poulsen

Da vi ankom lidt sent og ikke havde lyst til at forlade hotellet i den styrtende regn, så valgte vi at spise en burger i restauranten. Også her fik vi en meget positiv overraskelse fra tjeneren da vi ville betale. Han bød på de tre sodavand vi havde bestilt. Hvorfor ved jeg egentligt ikke, men det var da en god gestus, som vi satte stor pris på.

Vi besøgte igen restauranten næste morgen til morgenbuffetten. Den kostede lidt under 15 dollars, hvilket var helt rimeligt for et fornuftigt udvalg. Selve buffetten var ikke prangende, men absolut godkendt til prisen. Her var æg, bacon, pølser, havregrød, frugt, brød m.v. Æg kunne man også bestille a la carte, men udelukkende standard tilberedning af æg. Ville man have f.eks. Eggs Benedict, så kostede det ekstra. Der var ligeledes et a la carte udvalg og en “grab and go” morgenmad tilgængelig fra baren.

Morgenbuffet til rimelig pris. Foto: Flemming Poulsen

Pool og fitness

Øverst på hotellet lå der en indendørs pool, som kunne benyttes frit. Vi testede den dog ikke, da den først åbnede kl. 10 om morgenen. Her kunne vi godt have ønsket os at den var åbnet lidt tidligere, så man kunne nå en morgendukkert inden dagens planer.

indendørs pool på topetagen. Foto: Flemming Poulsen

Ved siden af poolen lå også hotellets fitnesscenter, som var godt besøgt og så ud til at have et godt udvalg af træningsmaskiner.

Veludstyret fitnesscenter. Foto: Flemming Poulsen

Let adgang til Pentagon City Mall

Hotellet tilbyder også gratis shuttle til både Reagan National Airport, men også til den nærliggende Pentagon City Mall, hvor der er rigtigt gode muligheder for shopping. Ved check-in får man en liste over nærliggende shopping- og spisemuligheder og indenfor 1 mile ligger både Pentagon City Mall, Pentagon Row og Columbia Pike. Her er der et kæmpe udvalg af restauranter i alle prisklasser samt god shopping.

Alt i alt havde vi et rigtigt godt ophold på dette hotel. Vi endte med at betale under 100 dollars for både aftensmad og morgenmad for tre personer samt et par colaer fra hotellets kiosk. Dette hotel kommer vi gerne tilbage til.

Fordele:
+ Meget venligt personale
+ Stor en pænt værelse
+ God seng og hovedpuder
+ Rimelig priser i restauranten

Ulemper:
– Poolen åbner sent
– Dyr parkering

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here