American Airlines tilbyder flere tv-kanaler live ombord

Det Amerikanske flyselskab, American Airlines, har aktiveret gratis, live-tv på deres første 100 fly som flyver indenrigs i USA. Selskabet planlægger at udvide dette til resten af flåden sammen med højhastighedsinternet.

Foreløbigt er der 12 TV-kanaler som er tilgængelige på flyvninger indenrigs i USA. Det er:

  • Bravo
  • CBS
  • CNBC
  • CNN
  • Disney Channel
  • ESPN
  • FOX
  • NBC
  • NFL Network
  • Telemundo
  • TNT
  • USA

Systemet fungerer således, at man kan streame tv-udsendelserne live på sin mobil, laptop eller tablet gratis. Løsningen hedder “Live TV” og er enkel at bruge ligesom den er tilgængelig fra gate til gate. Derudover kan passagererne i samme løsning vælge mellem hundredevis af film og tv-serier på underholdningssystemet ombord.

Hurtig internetforbindelse

Foreløbigt er det hurtige internet installeret på alle selskabets 48 Airbus A320-fly, som i løbet af 2019 også vil få installeret strømudtag i sæderne. Det er også tilgængeligt på 60 af selskabets Airbus A319-fly, som allerede har strømudtag.

Læs også: Vi tester SAS nye højhastighedsinternet ombord

Langruteflåden

Ombord på langruteflåden kan du i dag se det bedste indenfor sport og nyheder på fem tv-kanaler som inkluderer CNN, BBC og Sport24.

Det næste som vil komme

American Airlines vil fortsætte udrulningen af tv-løsningen til flere af deres kortdistance fly i løbet af 2019.

Vi tror at fremtiden vil give os mange nye løsninger for underholdning ombord

Her på FinalCall.travel følger vi udviklingen af tilbudene til passagerer ombord og synes at det er specielt spændende at se hvordan flyselskaberne går videre med disse planer. Det er dyrt at installere skærme i sæderne og i vore dage, hvor alle har en skærm i en eller anden form med sig, så er det en god løsning at tilbyde dette som en app eller en hjemmeside som er koblet mod en lokal server ombord. Det stiller naturligvis krav til at flyselskaberne også tilbyder strømstik i hvert sæde. Specielt når vi taler om langdistanceflyvninger.

Inflight Entertainment er et område, hvor der helt sikkert kommer til at ske en stor udvikling i fremtiden.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here