7 tips til at gøre forretningsrejsen lettere

Når man rejser meget i jobbet, så har de fleste nogle faste rutiner, som er med til at gøre rejsen mere effektiv og enkel. Og netop effektivitet er ofte yderst vigtig for forretningsrejsende. Her har vi samlet 7 gode råd vi har fået fra forretningsrejsende, som bruger meget tid på farten.

1. Få status hos et flyselskab

At være loyal mod et flyselskab eller en alliance kan give dig gode fordele. Som f.eks. Guld-medlem hos SAS har du adgang til Fast Track og Lounge på de fleste destinationer – også når du flyver med Star Alliance partnere. At kunne benytte Fast Track i sikkerhedskontrollen og at kunne arbejde i fred og ro i loungen er en stor fordel for de fleste som rejser i jobbet.

2. Forudbestil dine transfers

Hvis du allerede hjemmefra har bestilt din transfer fra lufthavnen og til hotellet, så gør du det meget mere smidigt når du kommer frem til din destination. Køerne for at få en taxa kan ofte være meget lange, hvis du lander i den mest travle periode. Du kan enten selv finde en service online, som kan hjælpe med dette, men mange får hotellet til at arrangere det. Sidstnævnte er dog ofte lidt dyrere end hvis du selv bruger tid på det, men til gengæld meget lettere. En hjemmeside som To And From The Airport kan også være en god hjælp for at få overblik over transportmulighederne.

3. Brug det samme hotel eller hotelkæde

Hvis du kender hotellet i forvejen, så behøver du ikke bruge tid på at lære faciliteterne at kende eller området omkring. Det vil helt sikkert hjælpe med at gøre opholdet lettere. Holder du dig til den samme kæde – og opnår elitestatus – så vil du også ofte få ekstra fordele som loungeadgang, tidlig check-in, sen check-ud eller opgraderinger.

4. Bestil Club Room hvis du ikke har status

Hvis du ikke har status hos en hotelkæde, så kan det ofte være en god idé at bestille et Club Room, hvor du har adgang til lounge. I de bedre lounger får du både morgenmad og en lettere anretning til aften. Den lille merpris for et Club Room er oftest godt givet ud og dækker snildt omkostningerne til morgenmad og aftensmad. Desuden er det oftest meget hurtigere at få overstået måltiderne her fremfor at skulle finde en restaurant. Noget som kan være en stor hjælp for den travle forretningsrejsende.

5. Tag kopier af alle dine dokumenter

Sørg altid for at medbringe kopier af alle dine vigtige dokumenter. Pas, kørekort, forsikringsbeviser, bookinger, visa m.v. Du kan enten have en kopi i fysisk form eller tage billeder af dem og opbevare på f.eks. en cloud-tjeneste, så du altid kan få adgang til dem, hvis du får behov. Skulle uheldet være ude og du mister f.eks. dit pas, så vil det være meget lettere for dig at få udstedt et nyt, hvis du har kopi af det gamle.

6. Del dine kreditkort op

Sørg altid for at medbringe flere kreditkort – og sørg for at de ikke opbevares sammen. En god idé er altid at lade min. et af dem blive i boksen på hotelværelset. Hvis du skulle miste din tegnebog eller blive bestjålet, så har du altid et ekstra kreditkort som backup.

7. Hav to sæt af alt

Hvis du rejser rigtigt meget og ofte lige efter hinanden, så er det en god idé at have to sæt af alt. F.eks. toiletartikler, tøj m.v. På den måde slipper du for at pakke alt ud og ned igen hver gang du rejser. Specielt et komplet sæt toiletartikler, som du kun bruger på rejsen kan være en stor hjælp når du pakker.

Hvad er dine bedste rejsetips, som gør forretningsrejsen lettere? Kommenter gerne nedenfor eller på vores Facebook side.

Link til FinalCall.travel på Facebook

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here