10 tips til at rejse smartere

Mange kender sikkert fornemmelsen af at føle sig stresset når man nærmer sig lufthavnen. Lange køer, ventetider, ingen benplads, dårlig mad, forsvundne kufferter og andre ting, som vi alle frygter, er nogle af årsagerne. Men du kan selv gøre meget for at din (og andres) rejse bliver lettere. Her får du ti tips til at rejse smartere.

Pak rigtigt
At pakke kufferten rigtigt og have styr på hvad du må have i håndbagagen er altid en god ting. Sørg for at pakke dine toiletartikler i en plastikpose hjemmefra og placer den øverst i håndbagagen (sammen med din laptop), så du let kan få den ud i sikkerhedskontrollen. Så kommer du hurtigere igennem – og det gør alle andre også. Tøm lommer og hav telefon, nøgler m.v. i jakkelommen. Det er også en god idé at pakke let. Du kan ofte klare dig med meget mindre end du tror. Er du i tvivl, så check bagagen ind. Ruller du dit tøj, så kan du have plads til mere i bagagen og (tro det eller lad være) men du vil også opleve at tøjet bliver mindre krøllet.

Mød op i god tid
Det er altid en god idé at møde op i god tid. Selvom vi alle gerne vil effektivisere vores tid, så ved man aldrig hvor lange køerne er. Blot det at være på den sikre side fjerner den værste stress.

Brug loungerne
Uanset om du har status hos et flyselskab (og dermed ofte får fri adgang til lounge) eller rejser med lavprisselskaber, så kan du købe adgang til en lounge i de fleste lufthavne. Ofte kan det betale sig at betale lidt for det fremfor at købe mad/drikke i lufthavnen. Og som et ekstra plus, så kan du sidde i fred og ro.

Optjen bonuspoint
Husk altid at optjene bonuspoint. Både via betaling med kreditkort og når du flyver, bor på hotel eller lejer bil. Disse bonuspoint kan på sigt blive guld værd.

Opgrader dig på flyet
Det er ofte muligt at betale for at opgradere sig. Enten på forhånd eller i gaten. Hos mange flyselskaber kan du bruge bonuspoint til dette. Det er netop derfor det er vigtigt at optjene dem hver gang du rejser. F.eks. koster det kun 20.000 point at opgradere fra SAS Plus til Business Class. Det antal point tjener du næsten på en t/r i Business til USA. Ergo betaler du for Plus, men flyver Business Class en vej. Og tro os det er pointene værd og gør rejsen til en drøm.

Betal altid med kreditkort
Mange kreditkort har også en rejseforsikring indbygget – og mange tilbyder også optjening af bonuspoint. Derfor er det altid en god idé at betale med kreditkort. Det får du mere ud af. Desuden er det en god idé at have mindst to forskellige kreditkort med på rejsen.

Check ind online
Når det er muligt, så check altid ind online. Så undgår du køen i lufthavnen. Hvis du bruger din smartphone, så kan du også oftest få dit boardingkort på telefonen, så du slipper for at fumle med udskrifter.

Tag kopi af dit pas
Hav altid en kopi af dit pas med. Enten på papir, men endnu smartere, så tag evt. et billede med din telefon eller scan det og email det til dig selv. Skulle du være uheldig at miste dit pas, så vil det blive meget lettere for dig, hvis du i det mindste kan fremvise en kopi af det.

Hæv kontanter i automater eller i din egen bank
Lufthavnenes vekselkontorer er ofte dyre. Generelt set er det oftest den bedste løsning at hæve i automaterne når du kommer frem. Men vær opmærksom på høje lokale gebyrer. Find en automat som ikke opkræver skyhøje ekstra gebyrer.

Hav altid kontanter i lommen
Det er altid at en god idé at have lidt kontanter i lokal valuta i lommen. I mange lande forventes der drikkepenge og småfornødenheder er ofte hurtige at få fat i med kontanter. Større køb gøres bedst med kreditkort.

Hav underholdning med til børnene
En tablet er altid god underholdning for børn, men sørg også for at have små overraskelser med undervejs. Små spil, blade, magsiner el.lign, som er pakket ind og som du kan give børnene igennem turen. Det holder dem underholdt og sørger for at der sker lidt undervejs.

 

 

 

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here