Svensk TV: 700 SAS-ansatte skriver protestbrev. Stor utilfredshed med ledelsesstilen

SAS-chef Rickard Gustafson - Foto: SAS

Uroen ulmer i SAS. Over 700 ansatte har sendt et protestbrev til topledelsen og lufter sin store utilfredshed med ledelsesstilen i SAS. “Management by fear” påstår de.

I et brev, som er stilet direkte til topledelsen i SAS, har over 700 ansatte i flyselskabet vist  deres utilfredshed med den nuværende ledelsesstil. Og noget tyder på at det dårlige forhold mellem ansatte og ledelse har stået på længe – siden de ansatte tager så drastiske midler i brug.

Det er SVT, som kan afsløre brevet, der retter en skarp kritik af den nuværende ledelsesstil.

I det interne brev, som er underskrevet af – hidtil – 700 medarbejdere, så rettes der kritik mod ledelsesstilen. “Management by fear” kalder de ansatte den.

Brevets afsendere er fortvivlede og frustrerede over at – som de mener – medarbejdernes roller nedvurderes. I brevet står der bl.a.:

“SAS behøver en ny ledelsesstil. Vi vil have en leder at følge – ikke en chef”

Utilfredsheden med SAS ledelsen har ifølge tv-stationens oplysninger stået på igennem længere tid og er bare vokset og vokset. En af initiativtagerne til brevet (som ønsker at være anonym) siger til SVT:

“Vi undertrykkes af en stor og dyr organisation som kører ‘management by fear'”

En kilde siger til tv-stationen, at medarbejderne er opgivende overfor ledelsen og føler en stor håbløshed. SAS ledelsen undervurderer medarbejdernes intelligent. Det har provokeret og vendt os mod ledelsen – siger kilden.

En anden udtaler til SVT:

“Der er så ekstremt mange aftalebrud og urent spil fra arbejdsgiveren, at man næsten bliver imponeret. Det er fuldstændigt kaos”

“Det er helt normalt at man sygemelder sig, hvis man har behov for at få fri. Det går knapt at søge om ferie”

Initiativtagerne har valgt at være anonyme da mange er bange for konsekvenserne af at skrive deres navn på brevet, men ellers har mange givet tilkende at de støtter op om initiativet – også mange som ikke har haft modet til at underskrive.

I brevet, som tv-stationen har offentliggjort, så står der bl.a.:

“Vi oplever at administrationen og mellemledere har nedværdiget vores jobs og ikke værdsætter vores arbejde for selskabet. Det er fundamentalt forkert”

“Målet er at SAS skal blive et meget lønsomt flyselskab og at vi skal være Airline of the year i 2022. Hvordan når vi dertil? SAS behøver en ny ledelsesstil og denne rejse påbegyndes af vores CEO. Vi vil have en leder at følge, ikke en chef.”

Læs hele brevet på dette link

Initiativtagerne siger ligeledes til SVT, at opbakningen har været massiv hidtil og de regner med at endnu flere skriver under på brevet. Desuden understreger de at brevet ikke handler om at skade SAS. De nævner bl.a. en vision, som de mener man skal arbejde imod, nemlig at blive “Airline of the year” i 2022.

En af initiativtagerne til brevet er Robbin Havasi, som udtaler i et interview med SVT, at det er virksomhedskulturen den er gal med. “Det sidder i væggene” siger han. “Vi føler os ikke værdsat”. “Der er en ‘os mod dem’ holdning mellem frontlinieansatte og hovedkontoret” fortsætter han. “Vi vil have ét SAS”.

SAS ledelsen har iflg. SVT – via deres personalechef – Carina Malmgren-Heander, kommenteret brevet på SAS intranet:

“Jeg vil takke for jeres engagement, det er herligt at se. Jeg er positiv overfor at vi har samme mål: Et i længden lønsomt og fremgangsrigt SAS”

Sidst på dagen lykkedes det for SVT at få en kommentar fra SAS – i form af PR-chef, Karin Nyman, som dog ikke udviser meget forståelse for de 700 medarbejderes frustrationer.

Hun siger i et interview med SVT, at det er et misvisende og fejlagtigt billede, som bliver malet af SAS i brevet.

Hvordan SAS-medarbejderne reagerer på dette undvigende svar fra ledelsen har det ikke været muligt at få svar på i skrivende stund.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here