SAS vil søge erstatning for flyveleder-forsinkelser

Foto: SAS

Normalt er det flypassagererne, som kan ansøge flyselskaber om erstatning ved længere forsinkelser iflg. EU261-reglerne. Men nu vil SAS søge kompensation hos NAVIAR for flyveleder-forsinkelserne, som specielt København stadig rammes af.

Selvom SAS ikke er forpligtet til at udbetale EU-kompensation til passagererne når de er forsinkede p.g.a. flyveleder-forsinkelserne, så er det stadig en enorm omkostning for flyselskabet når flyene ikke kommer afsted til tiden.

Med løbende forsinkelser i løbet af dagen risikerer flyselskaberne ofte at måtte aflyse afgange fordi flyene ganske enkelt ikke kan nå at flyve dagens planlagte flyvninger. Når det sker, så har de stadig ansvar for at give passagererne hotelovernatninger, mad, drikke og ombookinger.

I de netop offentliggjorde trafiktal for maj måned oplyser SAS, at de nu vil søge erstatning for de ekstra omkostninger de får p.g.a. NAVIAR’s manglende evne til at få flyene afsted til tiden.

I pressemeddelelsen i forbindelse med trafiktallene skriver SAS bl.a.:

2.2 million passengers traveled with SAS in May, an increase by 19 percent compared to the same period last year. SAS’ capacity increased 17 percent and RPK increased by 26 percent, compared to the same period last year. The flown load factor for May was 77 percent, an improvement by almost 6 percentage points compared to May last year.  

“De seneste par måneder har kapacitetsproblemer hos Københavns flyveledelse skabt betydelige problemer for flyselskaber, lufthavne og ikke mindst vores passagerer. Vi forventer, at alle parter påtager sig deres ansvar og sikrer, at vores passagerer kan rejse, hvor de ønsker, og hvornår de ønsker det denne sommer. Vi vil søge kompensation for de uregelmæssige omkostninger forårsaget af situationen,” udtaler Anko van der Werff, koncernchef og administrerende direktør for SAS.

Gode trafiktal for SAS i maj

Samtidigt kunne SAS meddele, at hele 2,2 mio. passagerer fløj med det skandinaviske selskab i maj måned – hvilket er en forbedring på 19% i forhold til samme måned sidste år.

SAS øgede kapacitet i perioden med 17% og solgte 77% af alle tilbudte sæder. Sidstnævnte er en forbedring på 6 procentpoint i forhold til maj sidste år.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here