Ryanair udskyder levering af Boeing 737MAX

Foto: RHL Images from England - Wikimedia, Creative Commons

Det irske lavprisselskab, som har bestilt et større antal af Boeings problem-fly, Boeing 737MAX, har nu meddelt at de udskyder leveringen af de første fly.

Selvom lavprisselskabet, Ryanair, stadig siger at de har tillid til Boeings 737MAX, så har de dog valgt at udskyde leverancen af de første fem fly til vinteren 2019-20 – hvilket er et resultat af det verdensomspændende flyveforbud, som flytypen har for tiden. Det skriver Flightglobal.

Ryanair har bestilt op til 210 eksemplarer af flytypen, som de vil få leveret i en version med et maksimalt antal sæder. Hele 197 passagerer bliver der plads til i hvert fly i Ryanairs udgave.

De første fem fly skulle oprindeligt være leveret denne sommer, men de vil nu blive udsat til november måned. Yderligere 42 fly, som var planlagt til at blive leveret i løbet af vinteren vil blive udsat til næste sommer.

Flyselskabet har “indefrosset” deres første betaling og forventer at Boeing dækker tabt indtjening. P.t. er Ryanair og Boeing i forhandlinger om dette.

Lavprisselskabet siger yderligere at den nye plan for levering er afhængig af flyets godkendelse hos de europæiske luftfartsmyndigheder.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here