Rusland vil bygge verdens største fly

Airbus A380 og Boeings 747 vil ligne legetøj ved siden af, hvis Rusland gør alvor i at fremstille verdens største flyvemaskine.

Det skal i givet fald bygges i både civile og militære opgaver. Begge kan transportere op til 500 tons ad gangen. Fragten placeres i vingerne – ikke som normalt i selve flyet.

Giganten er under udvikling hos N.E. Zhukovsky (TsAGI) fabrikken, der er Ruslands institut for vandfly. Og vandet er meget vigtigt.

Superflyet kan nemlig ikke flyve rigtigt. I hvert fald ikke særlig højt. Det skal bevæge sig i tre til 12 meters højde over vand, land eller is.

Russerne ser en stor fremtid for den enorme maskine, der nærmest er lutter vinge, i tunge civile transporter over f.eks. Atlanten eller Stillehavet. Også Arktis kunne være et indsats område.

Flyet kan starte og lande fra almindelige landingsbaner, så længe lufthavnen ligger und mod vand og ikke har bjerge eller høje bygninger i nærheden.

De flade områder giver flyet opdrift, fordi der opbygges en luftpude under de enorme vinger. Det giver så den ekstra fordel, at giganten bruger meget mindre brændstof end andre store transportfly. Tilmed kan flyets motorer arbejde på naturgas, som er langt billigere end normalt kerosin flybrændstof.

Russerne plejer at indrette deres civile fly, så de også kan bruges til militære formål. Det vil formentlig også være tilfældet med den nye lavt-flyvende maskine.

Til militære formål har giganten således plads til 10 store svære tanks eller 16 pansrede køretøjer ad gangen. Til sammenligning kan Airbus’ nye A400M transportfly bære 32 tons eller en enkelt tank uden ekstra udstyr.

Flyet, der endnu ikke har fået et officielt navn, eksisterer i øjeblikket som model på N.E. Zhukovsky fabrikken, der bl.a. også har designet raketter og Ruslands kasserede Buran space shuttle.

Her er det med succes blevet afprøvet i en vindtunnel og i forbindelse med simuleringer af start og landinger på vand, is og land.

Måske vi om nogle år ser giganten i Københavns Lufthavn, der jo ligger lige ud til Øresund. Planen kunne så være en cargo rute til New York.

Rusland har i øvrigt masser af erfaring med enorme transportfly – tænk blot på Antonov. Desuden har russerne også allerede et kæmpe vandfly, der dog ikke er helt så stort som det nye.

Det eksisterende kaldes Ekranoplane eller ”det kaspiske havmonster”, fordi det kan flytte store mængder flydende materiale som f.eks. brændstof nogle få meter over Det Kaspiske Hav – se fotos på vores søsterside Trendsandtravel.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here