Der forsvinder mest bagage i Europa

Aldrig har flyselskaber og lufthavne haft så godt styr på deres passagerers bagage som nu.

Ifølge lufttransport specialisten SITA forsvandt kun 6 ud af 1.000 indtjekkede kufferter hos flyselskaberne i sidste år. Helt præcist var det 5,73.

Det er det laveste tal, så længe SITA har registreret bortkomsterne og samtidig et fald på 12,25 pct. i forhold til 2015.

Forsvundne kufferter er ikke kun til stor irritation for de passagerer, det går ud over. Tabene koster flyselskaberne 14,4 milliarder kroner årligt (2,1 mia. USD) i omkostninger og erstatninger.

Sidste år fløj 3,77 milliarder mennesker med passagerfly. 21,6 millioner af dem må have mistet en kuffert undervejs, hvis SITA’s tal holder.

82,6 pct. af passagererne tjekkede mindst én kuffer ind, mens 17,4 pct. kun havde håndbagage med på flyrejsen.

Risikoen for at miste sin bagage på flyrejsen er størst i Europa. Her forsvinder 8 af hver 1.000 kufferter.

Lavest ligger Asien med kun 2 mistede kufferter pr. 1.000, mens USA også placerede sig flot med 3 stykker bagage.

SITA understreger dog, at Europa har forbedret sig markant. For 10 år forsvandt nemlig dobbelt så mange kufferter på flyrejser – mere præcist 16,06.

Der findes i øvrigt flere forklaringer på, at passagerer mister deres bagage på deres rejser med fly. I langt de fleste tilfælde skyldes det fejl ved flytning (transfer) af kufferter fra ét fly til et andet – typisk på mellemlandinger på længere ruter.

Her er SITA’s forklaringer på, at man mister sin kuffert:

47 pct – fejl ved transfer mellem fly
16 pct – kommer ikke med flyet
15 pct – fejl ved indtjekning eller stop i security
10 pct – overvægt, vejrforhold eller stop i told
4 pct -fejl ved læsning i fly
4 pct – fejl i ankomst lufthavn
4 pct – bagage label faldet af

 

Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk, der dagligt skriver om trends, rejser og gadgets.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here