Emirates med nye luftfartsoplevelser på Dubai Mall

Foto: Emirates

Er du interesseret i luftfart og planlægger en tur til Dubai? Nu tilbyder Emirates flere spændende og interaktive oplevelser for alle, som besøger Dubai Mall.

De nye luftfartsoplevelser inkluderer Emirates A380-simulatoren kendt som “Emirates A380 Experience”, som nu er fornyet. Luftfartsoplevelser for børn i legebyen KidZania og Emirates Official Store-butikker på hele tre lokationer i Dubai Mall. Er du desuden medlem af Emirates Skywards, så kan du tjene bonuspoint på købene der.

Emirates flysimulator i Dubai Mall. Foto: Emirates

Drømmer du om at flyve en Emirates A380?

Med Emirates A380 Experience kan luftfartsentusiaster og andre, som er nysgerrige på hvordan det er at flyve en Emirates A380, overtage styringen i cockpittet fra take off over flyvning til landing i tusindvis af internationale lufthavne. Inklusiv Emirates globale netværk.

For de mere erfarne “piloter” vil det være muligt at vælge forskellige vejrforhold og lufthavne med sværere terræn og højder, som f.eks. Hong Kongs gamle Kai Tak, St. Maartens Princess Juliana lufthavn, Innsbruck i Østrig og den internationale lufthavn på Madeira. Emirates A380 Experience er nu at finde ved siden af Dubai Aquarium & Underwater Zoo.

Man kan se direkte ind i cockpit på denne flysimulator. Foto: Emirates

Se Emirates A380 Experience her:

Det er muligt at prøve flysimulatoren i alt mellem 15 og 45 minutter. Cockpittet er stort og åbent, som betyder at venner og familie også kan være med. Billetter kan bestilles online her, og medlemmer af Emirates loyalitetsprogram Skywards kan drage nytte af gode rabatter.

Luftfartsoplevelser for børn

Rejser du til Dubai med familien? Så er KidZania et besøg værd. KidZania er en indendørs legeby, hvor børn kan prøve forskellige jobs. Emirates sponserer aktiviteten og bidrager til at børnene kan deltage i pædagogiske rollespilsmuligheder indenfor luftfarten. Besøgende kan checke ind ved Emirates-skrankerne, få boardingkort og gå ind i en flykrop, hvor der foregår rollespil med piloter, kabineansatte og flyingeniører.

Emirates Official Store

Besøgende på Dubai Mall vil også snart kunne finde Emirates Official Store-produkter på flere populære steder på Dubai Mall.

Familier som besøger KidZania vil kunne handle produkter som uniformer som kabinansatte tilpasset børn og lufthavnsmodeller i træ. Besøger du Burj Khalifas observationsdæk, så vil du kunne købe et stort udvalg af de mest populære produkter fra Emirates Official Store – blandt andet Emirates skrabekort med Urban Travellers produkter. Derudover vil de mest populære Emirates flymodeller også være til salg.

Butikken på Dubai Mall Aquarium & Underwater Zoo vil også indeholde en skræddersyet samling af Emirates børneprodukter som pilot- og kabinebesætningsdukker, puslespil og legetøjssæt fra lufthavnen.

Tjen Skywards miles mens du shopper

Som Emirates Skywards-medlem har du mulighed for at tjene op til 1 mile per 1 USD du handler for. Dette registreres ved at scanne en kopi af kvitteringen fra dit køb på Dubai Mall i indkøbscentrets app.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here