De 10 værste medpassagerer på flyet

Forestil jer, at I omsider har fået tid og billetter til drømmerejsen. Alle kufferter er pakket. Check-in i lufthavnen gik gnidningsløst og I sidder parkeret bekvemt i langdistance flyets sæder.

Men så er det, at jeres yndlings mareridt dukker op. ”Sparkeren”. Personen, der sidder i på sæderækken bag jer og ikke kan holde sine ben i ro. I stedet sparker han eller hun jer hele tiden i ryggen eller på bagen.

”Sparkeren” er den værste med-passager, man kan møde på et fly, viser den nye ”Airplane Etiquette Study”, som rejseportalen Expedia netop har offentliggjort.

Expedia har interviewet 1.005 amerikanske ”frequent flyers” til sin årlige analyse om deres erfaringer med med-passagerer på flyene. Samtidig blev de interviewede bedt om at udpege de værste typer, man kan møde ombord.

”Sparkerne” er klart de mest upopulære. Han eller hun genererer 64 pct. af passagererne og derfor klart førende foran andre arketyper som ”snakketanten”, ”fulderikken”, ”de lugtende” eller ”forældre, der ikke har styr på deres børn.

Med ”de lugtende” menes passagerer, der har dårlig hygiejne, har sure tæer, lugter af sved eller har alt for meget parfume på.

Her er Expedias rædsels-liste over passagerer, man kan møde på et fly – med angivelse af, hvor mange procent der synes, at disse menneske-typer er specielt generende ombord.

Sparkeren – 64 pct.
Forældre uden styr på ungerne – 59 pct.
”De lugtende” – 55 pct.
”De lyd-overfølsomme” – 49 pct.
Drukkenbolten – 49 pct.
Den snakkesalige – 40 pct.
”Kø-over-hopperen” – 35 pct
”Rygsæde-hælderen” – 35 pct.
”Armlæns-erobreren” – 34 pct.
”Den støjende ædedolk” 30 pct.
Vidste du i øvrigt, at over halvdelen af passagererne pr. automatik lægger sæderyggen tilbage – ofte uden at spørge den bagved-siddende om det er ok.

Kun 23 pct. lader være med at flytte ryglænet af hensyn til personen på næste sæderække – eller for at overholde, hvad man kunne kalde ”airplane etiquette.”

25 pct. læner til gengæld sædet tilbage for at hævne sig på en generende person bagved dem – sparkeren, lugteren, snakkehovedet, de grove osv. Ud fra princippet om, at ”så kan de lære det”.

Læs hele artiklen på vores søsterside, Trendsandtravel.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here