De 10 bedste øer at besøge i verden

Foto: Jerick Parrone - WikiMedia - Creative Commons

I skal rejse langt, hvis I vil besøge Asiens bedste ø. Men man bør vel gøre det, hvis man er en ægte globetrotter.

Asiens bedste ø – Palawan på Filippinerne – er nemlig også blevet kåret som verdens bedste ø af læsere og eksperter fra det store amerikanske rejsemagasin Travel + Leisure.

Palawan beskrives bl.a. som et paradis på jord. En drøm af en ø – eller rettere et arkipel – for Palawan består af en hovedø og 1.800 små.

Palawan har hvide strande, blåt vand, spændende grotter af kalksten, fantastiske muligheder for dykning og en syv kilometer lang underjordisk flod.

Travel + Leisure uddeler hvert år en snes ”World’s Best Awards” til rejse-relaterede ting. Lige fra verdens bedste byer og flyselskaber til bedstre hoteller, øer, krydstogtskibe og badestrande.

I forbindelse med kåringen af klodens 10 bedste øer at besøge har magasinet bedt sine 4,7 millioner læsere om at bedømme f.eks. natur, strande, bademuligheder, indbyggernes venlighed over for turister, aktiviteter, overnatningssteder, mad, turist attraktioner og generel kvalitet.

Der er stor forskel på øerne i Top-10: Hvor nummer ét scorer stort på skønhed og strande, erobrer amerikanske Hilton Head andenpladsen for sine 24 golfbaner, 350 tennisbaner, 20 kilometer sandstrande og et livligt hotelliv.

Her er Travel + Leisures Top-10 over verdens bedste øer. Hvis du vil vide mere om hver ø, kan du finde magasinets begrundelser her….

1. Palawan på Filippinerne
2. Hilton Head i South Carolina, USA
3. Boracay Island på Filippinerne
4. Galapagos øerne i Ecuador
5. Santorini i Grækenland
6. Maui på Hawaii
7. Kauai på Hawaii
8. Ischia i Italien
9. Hvar og de dalmatinske øer i Kroatien
10. Bali i Indonesien

 

Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk, der dagligt skriver om rejser, gadgets og trends.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here