Anmeldelse: SAS Plus til Atlanta

Et velopplagt crew ønsket velkommen ombord. Alle fotos: Erling Stausland

(FinalCall var inviteret af SAS til at være med på første afgang med Atlanta-ruten. Meningerne om i testen er vores egne)

Mandag den 17. juni 2024 var der første SAS afgang fra København til Atlanta. Vi har tidligere rapporteret fra arrangementet i gaten, og nu følger oplevelserne fra turen over Atlanten.

Det er altid spændende med rutepremierer, specielt på langruter. Det var der især 4 svenskere, der syntes. De havde været med på de sidste 4 premiereflyvninger på SAS’ langruter og blev fremhævet specielt af SAS chefen Anko van der Werff, før ombordstigningen startede.

Flight info:

Rute: SK929 København (CPH) – Atlanta (ATL)
Klasse: SAS Plus (Premium Economy)
Afgangstid: Kl 13:10 (forsinket til kl 13:25)
Ankomst: Kl 17:10 (tidlig ankomst kl 16:30)
Flyvetid: 10 timer. Effektiv flyvetid i luften: 9 timer og 5 minutter
Flytype: Airbus A330-300
Flyregistrering: LN-RKS Frithiof Viking

Check-in

SAS har egen check-in for SAS Business, SAS Plus og Star Alliance Gold passagerer i Kastrup. Her var der usædvanligt lang kø. Det er altid lidt flere formaliteter, når man skal til USA. Alle pasoplysninger og adresse for første overnatningssted skal tjekkes, og eventuelle mangler skal indføres. Da der også er flere afgange til USA indenfor relativt kort tid, er nok det grunden til, at der blev lidt ventetid. Jeg vil antage, at jeg ventede i ca. 20 min før det var min tur. Heldigvis var jeg i lufthavnen godt 3 timer før afgang, så jeg havde god tid. I øvrigt var betjeningen i check-in meget venlig og hjælpsom, og med en prioritetssticker på bagagen blev den sendt af sted.

Efter check-in var overstået, var der kort vej gennem SAS Fast Track og en hurtig morgenmad i loungen, før turen gik til paskontrollen og ud mod gaten i god tid, da der skulle være taler og anden festivitas i gaten før afgang. Det kan du læse mere om på linket nedenfor.

Læs også: Stor festivitas da SAS åbnede sin nye rute til Atlanta

Ombordstigning

Når man rejser til USA, vil nogle af passagererne få en kode bestående af 4 S’er på boardingkortet. Det betyder, at man skal gennem en ekstra sikkerhedskontrol i gaten, før man får lov til at gå ombord. Her var jeg blandt de «heldigt» udvalgte. Dette tjek kunne man tage i god tid før boarding startede, og jeg var vel gennem denne 1,5 time før afgang. Det var listet op på skærmene i gaten, hvilke sædenumre der skulle tage kontakt med gaten for ekstra kontrol. Her blev man én og én taget med ind på et baglokale. Sko af, lommer tømmes, manuel tjek af håndbagage og swiping efter sprængstof på hænder og livrem. Det gik helt fint, og kontrollen blev udført af to venlige sikkerhedsfolk fra lufthavnens eget personale.

Efter den officielle åbning af ruten med affyring af masser af konfetti, var det snart tid for boarding.

Boardingen foregik fra 3 skranker i gaten, så det var meget effektivt og kun delt ind i 4 grupper.

Det tog lidt tid at få alle ombord og til deres sæder. Bortset fra et par ledige sæder i SAS Plus var flyet fyldt helt op på denne første afgang.

Jeg fandt mit sæde på bagerste række i SAS Plus, en kabine som i øvrigt har hele 56 SAS Plus sæder i denne flytype. Det er en del flere end de 32, der findes i SAS’ nyere Airbus A350.

Jeg havde valgt bagerste række i håb om at få et ledigt midtersæde. Men den gang ej. Heldigvis var det en venlig svensker, der havde fået midtersædet, og vi snakkede og hyggede os gennem hele flyveturen.

Sæderne var overraskende behagelige, og benpladsen var fin. Der var også overraskende god recline i sædet. Her fandt man en god hvilestilling. Mens man finder sædekonfigurationen 1-2-1 i SAS Business, byder SAS Plus på 2-4-2. En tand bedre end SAS Go, som har 3-3-3 på Airbus A350 og 2-3-2 i Plus og 2-4-2 i Economy på Airbus A330.

Flyveturen

Selv om det var en dagflyvning, havde hvert sæde i SAS Plus fået en pude, et godt tæppe og et lille amenity kit bestående af en skopose (som faktisk er meget praktisk at bruge på mine rejser, når jeg skal have ekstra sko med…), ørepropper, et sæt med engangstandbørste og tandpasta og en vandflaske.

I modsætning til i SAS Business blev der ikke serveret nogen pre-departure drink. Jeg overhørte nogle af de andre passagerer diskutere, om SAS ville byde på et glas champagne før afgang også til Plus-passagererne, da det var første flyvning. Men den det skete desværre ikke denne gang. Vi måtte vente næsten en time, før serveringsvognene blev rullet ud.

I den forbindelse blev det oplyst, at man skulle bestille al den drikke, man havde brug for, fra aperitif, via drikke til mad og eventuel avec til kaffen. Senere var man velkommen til at hente, hvad man måtte ønske at drikke, fra bagerste galley.

Så da drikkevognen kom, var det bare at frådse…. På grund af manglende plads måtte sædelommen foran tages i brug som «minibar».

Samtidig blev der uddelt en lille pose med cashewnødder som snack.

Mellem sæderne var der også et lille bord, så man fik plads til et glas, men ikke mere end det. Der var også et lille bord til glas, man kunne trække ud af midtkonsollen, men da skulle man ikke være særlig stor, uden at låret skubbede det ind igen.

Nu er bordet ret lille, og for en stor fyr på over 190 med store «mavemuskler» blev det ret trangt. Så da bakken med maden kom efter drikken blev serveret, fik jeg kun plads til halvdelen af bakken. Jeg måtte derfor bruge knæene til at støtte den yderste del af bakken, så den ikke skulle vælte. Bordet kunne med fordel have været trukket længere frem end det, der er muligt, da bakken var meget større end bordet. Der blev ikke uddelt nogen menu i SAS Plus, men den blev læst op over højttaleren.

Hele måltidet kommer på bordet med det samme. Hovedmåltidet var det samme, som passagererne i SAS Go fik. Eneste forskel var, at i SAS Plus var der to valg af hovedretter. Udover kyllingen, som var det eneste valg for SAS Go, kunne Plus også bestille lakselasagne som hovedret, hvis man ikke ville have kylling.

Som forret var der et par skiver roastbeef med kartoffelbåde og en grøn creme. Smagen var helt ok, selvom det var serveret koldt. Hovedretten var kyllingegryde med kartoffelmos og spinat, og desserten en dejlig ostekage, hvis eneste fejl var, at den var for lille i forhold til, hvor god den var. Der var også en camembertost med knækbrød på bakken. Så strengt taget var det en fire-retters. I anledning ruteåbningen var servietten mønstret som det amerikanske flag, og der lå også et lille amerikansk flag på bakken.

Hovedretten smagte også helt ok, til trods for at den ikke så særlig indbydende ud.

Rødvinen, der blev serveret til, var vel som forventet bagerst i kabinen; enkel.

Kaffe blev serveret samtidig med, at de ryddede bakkerne af. Derefter blev det til en del timer, hvor der ikke skete andet, end at crewet kom jævnligt rundt med plastglas og vandflasker, som de uddelte til dem, der ville have. Jeg var et par gange bagerst i galleyet for at hente noget mere at drikke. Jeg så aldrig, at nogen ringede for at bede om at få noget serveret.

Der er ikke separate toiletter for SAS Plus. Her må man bagud til de fire toiletter, der ligger mellem de to SAS Go-kabiner. Disse har almindelig flystørrelse og er ikke lavet til store fyre.

Skærmene i sædet foran har en god størrelse og et godt billede. Det eneste minus er, at skærmen ikke vipper den rigtige vej, når personen foran lægger sædet ned. Det gør det svært at se film, hvis personen foran vil sove.

Billedet er fra returen og viser hvordan det vil være at se på skærmen når passageren i sædet foran har lagt sædet helt ned.

Udvalget af film imponerer ikke. Sidemanden og jeg var enige om, at vi nok havde set dem, der var værd at se, mindst 2 gange før. Så det blev et par gentagelser undervejs. Imponerede gør heller ikke det lille headset, man får udleveret. Lyden tages ud til højre for skærmen, og der ligger også USB-stik, hvis man vil lade mobilen eller andet under turen. Der skulle også være et almindeligt strømstik i stolen, men det lykkedes mig ikke at finde. Det vil sige, at jeg ikke havde behov for det, så jeg ledte ikke særlig grundigt og spurgte heller ikke betjeningen efter det.

Men i det mindste er der gratis WiFi for EuroBonus Gold-medlemmer og højere. Rigtignok varierende i kvalitet, men for det meste godt. Ikke-medlemmer og Silver-medlemmer kan købe WiFi for en rimelig pris.

Halvanden time før ankomst blev der serveret et nyt måltid. Her var der røget laks med grøn salat og pastasalat på menuen, og der var ikke nogen valgmuligheder. Men først kom de med en omgang drikkeservering.

Returflyvningen

Inden vi kommer til ankomsten, tager vi lige oplevelserne fra returflyvningen med. 2 dage senere var det tid til at rejse hjem igen. Den afgang går som en natflyvning ved, at den har afgang fra Atlanta kl. 19:10 og lander i København kl. 10:20 næste dag.

Læs også: Vi tester Delta Sky Lounge i Atlanta

På denne flyvning havde jeg samme sæde som på turen over, men med ledigt midtersæde og ledigt sæde foran. Så jeg fik ikke noget problem med, at sædet foran blev lagt ned. Dette gjorde komforten usædvanligt meget bedre, end når der var fuldt hus.

Procedurerne for mad og drikke var de samme som på turen over. En lidt anden kyllingeret blev serveret på returen. Som noget positivt fik jeg høre, at de solgte ægte champagne fra Charles Heidsieck (samme som serveres i Business) i halvflasker for kun 199 kr. (Den koster 599 for en helflaske på Vinmonopolet i Norge). Så det måtte jeg prøve. Jeg spurgte betjeningen, om det kun var i SAS Go, denne var til salg, og fik besked om, at nej, selvfølgelig kunne man købe den i Plus også, og så beklagede hun, at hun ikke kunne give den væk gratis. Så det løftede måltidet godt.

Derefter fik jeg godt 4 timers søvn, før jeg blev vækket af morgenmadsserveringen. Det var en kold morgenmad og helt ok, bortset fra at man kun fik et lille rundstykke, der ikke var nok til alt pålægget, og der blev ikke budt på mere brød.

På returen virkede WiFi ikke af en eller anden grund, til trods for at det var nøjagtigt det samme fly, som fløj os tilbage. Faktisk var det samme fly, der tog de tre første rundrejser for SAS mellem København og Atlanta.

Ankomst Atlanta

Vi landede i Atlanta 40 minutter før tidsplanen og var hurtigt af landings- og taxibanen og til gate. Det var mindre end 10 minutter fra landing til, at vi stod ved gaten. Ganske imponerende på verdens største lufthavn.

Læs også: Dette er Atlanta Hartsfield-Jackson Int Airport

Her blev vi også mødt med den traditionelle vandsalut, som er almindelig, når et flyselskab kommer for første gang til en ny lufthavn.

Vi var hurtigt ude af flyet og gennem diverse korridorer, før vi kom til paskontrollen. Maks 5 minutters ventetid, fingeraftryk af alle fingre og et spørgsmål om «work or holiday». Det var det, og man var igennem. Det er slut med at udfylde kort til tolden, og jeg så heller ikke en eneste tolder, før vi stod i ankomsthallen og spejdede efter vores forhåndsbestilte chauffør.

Opsummering

Fordele:

+ Behageligt sæde, hvor man sad godt
+ Lys og hyggelig kabine med mood lighting
+ Venligt personale, der gav fremragende service

Ulemper:
– WiFi virkede ikke på returen
– Kedeligt udvalg af film og serier og dårligt headset
– Små toiletter

Karaktergivning (1 – 10)
Stolen: 7
Mad og drikke ombord: 7
Service ombord: 9
Service på jorden: 7
Toiletter ombord: 3
Underholdning ombord: 5
Amenities ombord: 7
Valuta for pengene: 8

Total score: 7

Konklusion

For en som ikke havde fløjet SAS Plus på langdistance før, var det en overraskende positiv oplevelse. Sædet var overraskende godt, og man fik god mad og fri flyd af drikke. Priserne varierer jo, men taget i betragtning, at en SAS Plus billet ofte er over 10.000 kr billigere end en SAS Business, så er der ikke tvivl om, at det er et godt mellemprodukt, som giver god valuta for pengene.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here