Som vi kunne fortelle torsdag, var det intet mindre enn en historisk festdag i Aalborg Lufthavn. SAS åpnet nemlig deres første rute fra det nordjyske til New York Newark Lufthavnen på Jersey. En oversjøisk rute til USA har lenge vært en våt drøm for Aalborg Lufthavn, det nordjyske forretningsliv og de mange fritidsreisende som gjerne vil utforske USA. Og nå har ruten blitt til virkelighet.
(FinalCall.travel var invitert av SAS. Alle holdninger, meninger m.v. er skribentens egne. Resten av teksten er på dansk)
Kom med på denne reportage fra den historiske flyvning. Hvis du er interesseret i at læse anmeldelser af produktet som SAS tilbyder ombord på denne Airbus A321LR, så kan du læse vores tidligere anmeldelser på disse links:
Anmeldelse af SAS Business på Airbus A321LR
Anmeldelse af SAS Plus på Airbus A321LR
Du kom også komme med på en rundtur i det forholdvis nye fly:
Kom med ombord på SAS nye Airbus A321LR
Men lad os nu vende tilbage til det som historien rent faktisk handler om. SAS første afgang fra Aalborg til Newark.
Fest i lufthavnen
Hele tre timer inden afgang, så havde SAS og Aalborg Lufthavn inviteret til fest på Udsigtsterrassen. Her blev der budt på pulled pork slider, øl, vin og taler. De mange besøgende fik også mulighed for at komme ombord og få en rundvisning på flyet, som senere på dagen satte kurs mod New York.
Efter eventet med de mange inviterede VIP’er, så var det tid til at passagererne og skulle mærke at det var en speciel afgang de var booket på.
Fejring i gaten
I gate 6, hvor flyet skulle afgå fra, blev der også budt på forfriskninger og kort inden afgang, så kunne den amerikanske ambassador, Alan Leventhal, SAS direktør, Anko van der Werff samt direktør i Aalborg Lufthavn, Niels Hemmingsen sammen med hele flyets besætning klippe den røde snor og erklære den nye rute til New York for åben.
SK921 var en realitet og et rutenummer, som nordjyderne nu skal begynde at vænne sig til. Ruten kommer til at afgå tre gange om ugen i sommer halvåret.
Passagererne havde da også travlt med at tage billeder af flyet under den korte gåtur fra gaten til flyets trappe og som en ekstra lille bonus, så havde solen bestemt sig for at kigge frem og kaste et ekstra skønt lys på den nye rute.
Ombord på flyet blev det straks tydeligt at der var tale om en helt speciel afgang. Flyet var nemlig pyntet med danske og amerikanske flag hele vejen ned igennem midtergangen.
Crewet på dagens flyvning var specielt udvalgt og alle stammede fra Aalborg eller jyske byer i nærheden.
Kaptajnen kom også frem i kabinen og tog mikronen inden start for at byde alle passagerer velkommen. Han kunne bl.a. fortælle lidt om flytypen, Airbus A321LR, som er et mindre langrutefly der gør det muligt at åbne sådanne ruter som denne fra Aalborg, hvor efterspørgslen normalt ikke rækker til at kunne fylde nogle af de helt store langrutefly.
Det var tydeligt at hele besætningen var stolte over den nye rute til USA og det blev også afspejlet i den helt fantastiske service, som blev leveret på hele turen.
Stemningen var ganske enkelt på topniveau helt fra start og det fortsatte til alle havde forladt flyet efter landing i Newark.
Jeg har ofte oplevet rigtig god service hos SAS, men dagens besætning var ganske enkelt i verdensklasse. Når man rammer sådan et crew, så er SAS ganske uslåelige. Personalet var virkeligt med til at gøre turen til en endnu mere speciel oplevelse end den allerede var. Tak for det.
SK921 listede væk fra standpladsen nogenlunde til tiden. På køreturen mod startbanen var flyet noget af et tilløbsstykke hos lufthavnens ansatte der havde taget opstilling for at sende afgangen godt afsted – og ikke mindst for at fotografere og forevige dagens afgang.
Lufthavnen var også udenfor pyntet op med amerikanske flag.
På vej mod startbanen havde lufthavnens brandvæsen taget opstilling for at sende flyet godt på vej med en vandsalut.
Kort efter den flotte hyldest fra brandsprøjterne, så gik det mod startbanen, hvorefter vi kunne sætte næsen vestpå og tage afsked med Aalborg for denne gang.
Det tog ikke mange minutter inden vi passerede den jyske vestkyst og satte kurs ud over Vesterhavet og Nordsøen.
Feststemningen fortsatte ombord og kort efter afgang kunne dagens besætning starte servicen.
På Business Class blev der budt på velkomstdrink og varme nødder inden middagen.
Efter middagen blev der lidt mere ro i kabinen og mange valgte at tage en lur mens vi bevægede og sikkert og støt mod USA.
Kort før landing var det igen tid til lidt mad og på Business Class fik alle serveret et stykke smørrebrød med laks, så man ikke gik sulten fra borde.
SK921 landede – på trods af lidt ventetid over New York området – lidt før planlagt ankomsttid, hvorefter både kaptajnen og kabinepersonalet kunne byde passagererne varmt velkommen til Newark – på denne historiske flyvning.
Alt i alt var det en rigtig god flyvning og arrangement, som både SAS og Aalborg Lufthavn kan være stolte af.
SK921 er i luften og nu er det så op til nordjyderne at bakke op om ruten, så den forhåbentligt for alvor kan få fodfæste og eksistere i lang tid fremover.
Læs også:
Anmeldelse af SAS Business på Airbus A321LR
Anmeldelse af SAS Plus på Airbus A321LR
Du kom også komme med på en rundtur i det forholdvis nye fly: