Vulkanudbrud lukker lufthavn

Foto: Wikimedia, Creative Commons, Exec8

Efter et vulkanudbrud på Filippinerne søndag, så er lufthavnen i Manila nu lukket og tusinder af passagerer er strandede.

En lille vulkan, Taal, som ligger syd for den filippinske hovedstad, Manila, og som normalt er kendt for at tiltrække mange turister – var søndag skyld i at Manila’s internationale lufthavn måtte lukke. Det skete efter et mindre udbrud i vulkanen, som forårsagede en stor askesky.

Rapporter melder om at der står en 10-15 kilometer høj askesky op af vulkanen.

Myndighederne har kategoriseret vulkanen på niveau 4, hvilket betyder at et stort udbrud kan ske indenfor en periode på timer eller dage. Det højeste niveau for vulkaner er niveau 5, som betyder et stort udbrud der vil ramme et større område.

Philippine Airlines meldte ud at Manila’s Ninoy Aquino International Airport har været lukket siden søndag kl. 18.30 lokal tid og indtil videre. Det vides endnu ikke hvornår man forventer at kunne flyve fra lufthavnen igen.

Lukningen af lufthavne i forbindelse med askeskyer og vulkanudbrud sender straks tankerne tilbage til 2010, hvor det meste af luftrummet over Europa og mellem USA og Europa var lukket ned i flere dage. Dengang var det den islandske vulkan, Eyjafjallajökull, som forårsagede askeskyen og var skyld i over 100.000 aflyste flyafgange.
Lad os håbe, askeskyen på Filippinerne ikke når samme omfang og hurtigt er overstået.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here