Virgin Atlantic har nu søgt om konkursbeskyttelse i USA for at få ro til at gennemføre en redningsplan for selskabet.
Normalt ser vi amerikanske selskaber søger om såkaldt “Chapter 11” konkursbeskyttelse i USA, men for Virgin Atlantics tilfælde, så har de netop ansøgt om konkursbeskyttelse i henhold til “Chapter 15”.
“Chapter 15” er en konkursbeskyttelse for selskaber, som involverer flere lande og giver udenlandske selskaber muligheden for at gennemføre redningsplaner i deres hjemlande, som for Virgin Atlantics tilfælde er Storbritannien. Det er også det engelske retssystem, som skal hjælpe med at finde en fremtidig plan for flyselskabet.
Virgin Atlantic er baseret i London, men 49% af selskabet ejes af amerikanske Delta Air Lines. Flyselskabet suspenderede alle flyvninger i april og genstartede visse ruter i juli.
Flyselskabet offentliggjorde en privat redningspakke på 1,2 mia. dollars i juli, men denne aftale er ikke endeligt blevet lukket.
I en høring i retten i London tirsdag udtalte Virgin Atlantic, at de vil løbe tør for likvider i september – skriver Bloomberg.
Virgin er endnu ikke sat under administration i Storbritannien.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.