Video: Sådan fungerer evakueringssliskerne på flyet

Selvom det er uhyre sjældent, at det er nødvendigt at tage evakueringssliskerne i brug på et fly, så er det noget som ofte tjekkes. Skulle uheldet være ude, så er det yderst vigtigt at de fungerer efter hensigten. Se her hvordan evakueringssliskerne fungerer på et fly.

Hvert passagerfly er udstyret med flere evakueringsslisker for at sikre at alle passagerer kan komme sikkert og hurtigt ud, hvis der skulle opstå en nødsituation. Men kun de færreste passagerer har (heldigvis) set hvordan de fungerer i praksis.

I videoen ovenfor viser British Airways hvordan det ser ud når de store oppusteliste slisker foldes ud for at sikre en hurtig evakuering af passagererne.

Selve sliskerne er store. Faktisk kan de være helt op til 14 meter lange og de er en yderst vigtig del af flyets sikkerhedsudstyr.

Sikkerhed er alle flyselskabers vigtigste prioritet og derfor testes disse slisker – eller “slides”, som de kaldes i fagsprog – med jævne mellemrum.

I videoen følger vi British Airways mens de tester en af disse.

I videoen fortæller British Airways flymekaniker, Peter Dyers, at disse slisker tjekkes næsten dagligt og at de også med jævne mellemrum puster dem op for at sikre, at alt fungerer efter hensigten.

Flyet, som vi ser i videoen er en Boeing 777-200, som har hele otte af disse slisker. Når flyets dør er indstillet i “automatisk position” – også kaldet “armed”, så vil slisker automatisk blive pustet op når døren åbnes. Det tager kun 6 sekunder fra døren åbnes til slisken er fuldt oppustet.

Hvis du flyver jævnligt, så har du sikkert lagt mærke til at kabinepersonalet siger “cross check” eller “arm doors”. Når de gør det, så sikrer de at sliskerne er sat til automatisk at blive pustet op hvis døren åbnes. På samme måde, så siger de “disarm doors” og “doors safe” når flyet igen er parkeret ved gaten. Når dørene er sikre, så kan de igen åbnes uden at sliskernes automatisk pustes op.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here